Dansk direktør i spidsen for ny international organisation

Med stiftelsen af World Federation for Animals i februar 2021 fik verdens dyr en global stemme, der taler deres sag på det højeste politiske niveau i FN-systemet. Dyrevelfærdsorganisationer fra hele verden arbejder sammen på at forbedre dyrevelfærden for millioner af dyr ved at bringe dyrevelfærd på den globale politiske dagsorden.
Direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis er netop blevet valgt som bestyrelsesformand for den globale organisation, og står dermed i spidsen for et samarbejde på tværs af landegrænser, sprog og kultur. Alt sammen for i fællesskab at kunne gøre en forskel for verdens dyr.
- Dyrevelfærd er et globalt anliggende, der ikke kender til landegrænser eller kontinenter. Det har vi set med skræmmende tydelighed det sidste års tid med hhv. COVID-19 og sammenhængen med behandlingen af vilde dyr, men også behovet for en transformation af vores fødevaresystem, herunder ift. dyrene, er presserende. Der skal skabes bedre rammer for den globale dyrevelfærd. Jeg er glad for og stolt over tilliden fra de 18 øvrige organisationer, der har peget på mig som bestyrelsesformand, og jeg ser frem til et arbejde med et klart fælles mål for bedre forhold for verdens dyr, siger Britta Riis.
Britta Riis er en af initiativtagerne til World Federation for Animals, og en vigtig international post kommer med valget af Britta Riis som bestyrelsesformand på danske hænder.
Dyr og natur i blodet
Britta Riis trådte sine barnesko, eller snarere gummistøvler, i den nordjyske muld. Familien ejede et fritidslandbrug i landsbyen Jerup, hvor den lille Britta nød at ligge på marken, mens familiens køer tyggede drøv og landsvalerne fløj på himmelen. Her blev interessen for naturen og dyrene vakt, og der blev brugt mange barndomstimer i det grønne.
Glæden til dyrene førte senere til job som sportschef og generalsekretær i Dansk Rideforbund, inden kontorstolen stod på direktørkontoret i Dyrenes Beskyttelse i 2009. Her ventede en omfattende modernisering af en gammel organisation fra 1849.
I 2016 blev Britta Riis valgt som præsident for den europæiske sammenslutning Eurogroup for Animals, hvor 70 medlemsorganisationer sørger for at få dyrevelfærd på talerstolen i EU-Kommissionen.
Med erfaringen fra det EU-politiske arbejde igangsatte Britta Riis tilbage i 2018 arbejdet med at stifte en global organisation med fokus på dyrevelfærd. I 2021 kunne arbejdet endelig offentliggøres, og World Federation for Animals så dagens lys.
- Alle 19 stiftende medlemsorganisationer i World Federation for Animals har en passion for at gøre livet bedre for klodens milliarder af dyr. Det gælder både landbrugsdyr, de vilde dyr og vores kæledyr. I fællesskab får vi en stærkere stemme, der kan påvirke de helt store spillere i det FN-politiske system, siger Britta Riis.
World Federation for Animals har nu åbnet op for nye medlemmer og bestyrelsen har lige godkendt 6 nye medlemmer og 7 observatører.
Om WFA:
Består af dyrevelfærdsorganisationer fra hele verden
Organisationen opererer pt. virtuelt
Bestyrelsesformand er Britta Riis
Arbejder med at få dyrevelfærd ind i det FN-politiske område
Arbejder på sigt på at få dyrevelfærd til et 18. verdensmål.
Nøgleord
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nye regler skal sætte stop for syg hundeavl – men lader andre kæledyr i stikken3.6.2025 08:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver det forbudt at avle hunde med dårlige hofter, åndedrætsbesvær og ryglidelser. Dyrenes Beskyttelse kalder det et vigtigt skridt mod bedre hundevelfærd, men undrer sig over, at andre kæledyr ikke får samme beskyttelse.
Hæv straffen: 68 procent af danskerne vil slå hårdere ned på dyremishandling2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over domsfældelse i styg sag21.5.2025 14:37:25 CEST | Pressemeddelelse
Det skal medføre frakendelser af retten til dyr i sager om mishandling. Det mener Dyrenes Beskyttelse, der er tilfredse med, at de tiltalte blev kendt skyldige i sagen fra Mols Bjerge, og ansvaret for dyrenes lidelser nu er placeret.
Forfærdelig udvikling skal stoppes: Lange grisetransporter sætter igen rekord8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har danske landmænd sendt så mange grise på lange dyretransporter. I 2024 blev flere end 13 millioner grise sendt ned igennem Europa på ture af mere end otte timers varighed. Udviklingen er en dyrevelfærdskatastrofe, og de lange transporter skal forbydes, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har langt om længe fået et samlet katteregister, der skal gøre det nemmere at beskytte og finde savnede dyr. Men der er akut behov for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte, hvis de massive problemer med dumpede, forvildede og misrøgtede katte skal løses.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum