Fairtrade i opråb til EU efter kakaopriser falder 25 % i Elfenbenskysten
Fairtrade opfordrer Europa-kommissionen og de europæiske regeringer til at anerkende retten til en fair indkomst i fremtidig due-diligence-regulering af menneskerettighederne for den europæiske kakaoindustri.
Opfordringen kommer, efter at Elfenbenskystens regering har annonceret et fald i prisen på 25 % for den kommende kakaosæson, der løber fra maj til oktober. Prisen er regeringsfastsat og angiver den mindstepris, opkøbere skal betale ved køb af kakao fra Elfenbenskysten.
Lave kakaopriser fastholder bønder i fattigdom
Faldet i kakaoprisen betyder samtidig, at Fairtrades faste minimumspris på kakao nu aktiveres og fungerer som et sikkerhedsnet for Fairtrade-certificerede kakaokooperativer, der i denne periode vil kunne sælge deres kakao til Fairtrades minimumspris, der nu er 13 % højere end den regeringsfastsatte pris.
Prisfaldet sker, efter at Elfenbenskysten og Ghana, der tilsammen producerer to tredjedele af verdens kakao, tilbage i oktober 2020 indførte en prisstigning på 20 % omtalt som ”Living Income Differential” (LID) på $400 USD per ton kakao. Dette LID anses som et skridt i retningen af en leveløn for kakaobønder og skal gøre op med de lave globale kakaopriser, som historisk set har holdt bønder fanget i fattigdom.
COVID-19 og manglende efterspørgsel
Et stort lager af kakao, der aldrig blev solgt i perioden oktober 2020 - marts 2021 tilskrives manglende efterspørgsel som følge af COVID-19-pandemien, mens andre oplysninger indikerer, at opkøbere har reageret negativt på LID-stigningen ved at reducere deres opkøb og i stedet har ledt efter billigere kakao andre steder.
Ifølge Fairtrade International vil implementeringen af en fastlagt leveløn komplementere Elfenbenskystens regerings forsøg på at stabilisere kakao-prisen for bønder.
- Det står ikke klart, hvor stor en del af prisnedgangen, der er forårsaget af pandemien, eller hvor stor en andel der kan tilskrives opkøberes ønske om at undgå LID’et. Dog står en ting klart og tydeligt – bønderne går glip af afgørende indtjening,” siger Jon Walker, Senior Advisor for kakao hos Fairtrade International.
- På trods af at nogle opkøbere eksplicit har været ude at støtte LID’et, så står det ikke klart, om alle gør. LID’et er et vigtigt indgreb fra Elfenbenskystens regering, hvis hensigt er at sikre stabilitet og forbedring af alle bønders levevilkår og menneskerettigheder, hvilket vi har arbejdet for i mange år.
- Der er behov for fælles spilleregler for at skabe ændringer – og den omdiskuterede menneskerettigheds due-diligence-lovgivning, der diskuteres netop nu mellem EU og dens medlemslande, udgør en sådan mulighed. Hvis retten til leveløn ikke kan anerkendes, hvordan kan vi så imødekomme alle andre menneskerettigheder?, siger Jon Walker.
Bæredygtig kakao på agendaen i EU
Europa-kommissionen afholder netop nu en række multi-stakeholdermøder med fokus på produktionen af bæredygtig kakao for at drøfte de igangværende relevante kommisionsinitiativer, heriblandt initiativer vedrørende due diligence og afskovning. Forslag om menneskerettigheds due diligence forventes klar i Europakommissionen i 2021.
Det skal du vide om salg af Fairtrade-certificeret kakao
- Fairtrades minimumspris på $2.400/ton ved FOB er nu 13 % højere end den regeringsfastsatte pris, hvilket betyder, at Fairtrade-certificerede kooperativer nu kommer til at modtage $318 ekstra per ton for salg i perioden 1. april 2021- 20. september 2021.
- Foruden prisen for kakao tjener kooperativerne en Fairtrade Premium-sum på $240/ton kakao, som de kan investere i deres landbrug og lokalsamfund.
- Størstedelen af al vestafrikansk kakao sælges under hovedhøsten. Det gælder også Fairtrade-certificeret kakao, mens salget i den sekundære høstperiode, der starter i april er lavere.
- Den nye ”farm gate” pris, som bønderne skal betales, er fastsat af Elfenbenskystens regering for perioden 1. april - 30. september 2021 og udgør 750 XOF per kg. ”Farm gate”-prisen under den forrige periode (1. oktober 2020 til 31. marts 2021) var 1000 XOF per kg, hvilket er en reduktion på 25 %.
For yderligere information kontakt press@fairtrade.net og læs den fulde pressemeddelelse fra Fairtrade International.
Nøgleord
Billeder
Information om Fairtrade-mærket Danmark
Ny Vestergade 13, Glashus 1. sal
1471 København K
70 23 13 45https://fairtrade-maerket.dk/
Hver dag presses millioner af udsatte lokale producenter på prisen på deres råvarer. Samtidig rammes de hårdest af klimaforandringerne. Det truer deres hverdag og fastholder dem i fattigdom. Det er ikke fair. Derfor kæmper Fairtrade for højere priser på verdens råvarer og mere retfærdig global handel til gavn for mennesker, miljø og klima.
Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Vi handler med holdning, så du kan gøre det samme.
Følg pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark
Fairtrade-mærket holder fast trods priskrig og discountræs i 202323.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en dagligvarehandel med stigende fokus på priskrig og prismatch vækstede Fairtrade-mærket Danmark med 0,5 procent i licensindtægter i 2023 i forhold til 2022.
Fairtrades nye kaffestandard styrker forebyggelse mod skovrydning5.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et forsøg på at reducere ødelæggelse af lokalmiljøet har Fairtrade opdateret sin kaffestandard. Standarden kræver, at Fairtrade-certificerede producenter og forhandlere skal styrke forebyggelse, overvågning og afbødning af skovrydning.
Ny undersøgelse bekræfter: Fairtrade-roser fra Kenya har mindre klimaaftryk end roser fra Holland12.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fairtrade-roser fra Kenya har et mindre klimaaftryk, når man sammenligner med roser fra Holland. Det gælder også, når der tages højde for transporten til Europa. Det bekræfter en ny undersøgelse.
Fairtrade og Lidl går sammen om fælles agenda: Det behøver hverken at være dyrt eller svært at handle ansvarligt1.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fair indkøb behøver hverken at være dyrt eller besværligt. Det sætter Lidl Danmark og Fairtrade-mærket en tyk streg under, når discountkæden og mærkningsordningen i hele februar udfordrer danskerne til at handle så fair som muligt gennem kampagnen Fairbruary.
Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrade-mærkets miljø- og klimaindsats til sig29.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere er stadig helt med på, at Fairtrades mærkesager er fair løn og ordentlige arbejdsvilkår for verdens lokale producenter. Men en ny analyse viser, at de nu også i stigende grad opfatter Fairtrade som en stærk spiller, når det kommer til at passe på miljøet.