Hospitaler i Region Hovedstaden ophæver besøgsrestriktioner

Patienter på regionens hospitaler kan nu igen få besøg af flere pårørende efter, at besøgsrestriktionerne bliver ophævet. Det betyder, at besøg ikke længere er begrænset til én fast pårørende, men besøg skal stadig ske på en forsvarlig måde for at passe på patienter og medarbejdere.
Ophævelsen af besøgsrestriktionerne gælder alle hospitaler - undtagen Herlev Hospital og Hvidovre Hospital, som på grund af højt smittetryk i nogle af de omkringliggende kommuner, fortsat har restriktioner for besøg. Restriktionerne blev indført i september 2020 for at passe på patienter og medarbejdere, og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) er rigtig glad for, at patienter nu igen kan få besøg af deres nærmeste:
- Nu er den generelle smitte i hovedstadsområdet kommet ned på så lavt niveau, at vi nu igen kan lukke op for pårørende, der vil besøge patienter på hospitalerne. Det er jeg utrolig glad for, og samtidig er vi meget opmærksomme på, at genåbningen sker på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, så vi holder smitten ude af hospitalerne, siger hun og tilføjer:
- De pårørende er en uundværlig kilde til støtte og tryghed hos patienter, og derfor skal vi ikke opretholde restriktioner længere end højest nødvendigt. Jeg frem til, at de pårørende også kan komme på besøg på hospitalerne i Herlev og Hvidovre, når smittetrykket falder i kommunerne omkring hospitalerne.
Besøg i kritiske situationer
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har påbudt opretholdelse af besøgsrestriktionerne på Herlev Hospital og Hvidovre Hospital frem til 13. maj. Indtil da har patienter kun begrænset omfang mulighed for at få besøg.
Besøgsrestriktionerne gælder ikke i kritiske situationer, der omfatter besøg af nære pårørende til kritisk syge eller døende patienter.
Hospitalernes besøgsregler
Pårørende skal fortsat overholde en række besøgsregler for at komme på besøg på hospitalerne. Reglerne skal forhindre, at der bliver bragt smitte ind på hospitalerne. Reglerne er:
- Brug mundbind alle steder – i afdelingerne er engangsmundbind et krav
- Brug håndsprit, når du ankommer, og når du går
- Hold 2 meters afstand til andre
- Bevæg dig mindst muligt rundt på hospitalet
- Følg alle instrukser fra personalet og på plakater
Reglerne er også beskrevet på regionh.dk, der løbende bliver opdateret.
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden vil bekæmpe opioidmisbrug og stoppe bekymrende udvikling blandt unge15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden lancerer nu en plan, der skal nedbringe brugen af opioider på hospitaler og hos de praktiserende læger. Bedre styring af lægeordinerede opioider, et samarbejde med gymnasier og et øget fokus på samarbejde om emnet på tværs i sundhedsvæsnet skal sikre, at færre bliver afhængige af de stærkt vanedannende smertestillende midler.
Ny råstofplan sendes i høring i Region Hovedstaden14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden sender nu sit forslag til en ny råstofplan i 11 ugers offentlig høring. Planen skal sikre, at der også i fremtiden er adgang til råstoffer som sand og grus til byggeri og anlæg. Borgere, kommuner og interesseorganisationer opfordres til at komme med deres input.
Region Hovedstaden åbner for investeringer i våben13.5.2025 20:37:15 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden besluttede her til aften, at regionen fremover må investere i virksomheder, der producerer våben. Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Dermed må regionen fx fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil.
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum