Forslag om forbud mod bure til landbrugsdyr får overvældende støtte under høring i EU-Parlamentet
15.4.2021 15:45:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Et stort antal medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'erne) kom med indlæg, og generelt fik borgerinitiativet overvældende støtte.
Det europæiske borgerinitiativ, som er blevet gennemført via en lang række europæiske dyrevelfærdsorganisationer bl.a. Dyrenes Beskyttelse, opfordrer EU til at udfase brugen af bure i husdyrproduktionen en gang for alle. Dagens offentlige høring var en milepæl for ECI’en som optakt til det officielle svar fra Europa-Kommissionen, som forventes i løbet af de kommende måneder.
"EU hævder at være førende inden for dyrevelfærd, men hvert år sidder mere end 300 millioner opdrættede dyr i trange bure uden hensyn til deres naturlige behov og adfærd. Denne gammeldags praksis er fuldstændig unødvendig. Der findes velfungerende systemer rundt omkring i Europa, som tilgodeser dyrene", siger Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse.
En række progressive medlemsstater og virksomheder har vist vejen i forhold til at få burene udfaset. Nu er det på tide, at resten af EU indhenter det forsømte. I overensstemmelse med ambitionerne i strategien European Green Deal og Farm to Fork strategien, opfordres Kommissionen til at foreslå en udfasning af bure i landbruget gennem en revision af direktivet fra 1998 om beskyttelse af opdrættede dyr.
”Danmark er et af de lande, hvor vi har gode erfaringer med at give dyrene bedre forhold. Høns, kyllinger og grise på friland er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at kombinere en forretning med god dyrevelfærd. Det er vejen frem”, siger Britta Riis
Norbert Lins, formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (Det Europæiske Folkepartis Gruppe, Tyskland), konkluderede under høringen, at "de fleste talere hilste dette initiativ velkommen" og bemærkede, at "bolden nu ligger på Kommissionens banehalvdel."
Før høringen i dag, samledes EU-borgere og Ngo'ere i tirsdags bag ECI-initiativet "End the Cage Age" på Twitter og opfordrede MEP'erne til at støtte borgerinitiativet under den offentlige høring. I alt 35.000 tweets blev sendt hvilket gør den offentlig støtte til ECI’en ubestridelig.
Succesfuld kampagne
"End the Cage Age" ECI kampagne blev lanceret den 11. september 2018 og blev afsluttet præcis et år senere. Resultatet af kampagnen blev 1,4 millioner verificerede underskrifter fra borgere i hele EU og er dermed det første succesfulde borgerinitiativ inden for velfærd for landbrugsdyr. Danmark stod for omkring 47.000 af underskrifterne.
FAKTABOKS:
HVAD ER ET EU-BORGERFORSLAG?
Det Europæiske Borgerinitiativ blev skabt med Lissabon-traktaten i 2007. Den giver EU-borgere mulighed for at få en finger direkte med i spillet, når EU laver love og regler.
Hvis én million EU-borgere fra mindst en fjerdedel (i dag svarer det til syv) af medlemslandene skriver under på en sag, så skal EU-Kommissionen tage den op og overveje, om det skal gøres til lovgivning.
Seks borgerforslag har indtil videre opfyldt kravene og fået en sag taget op.
Kilde: EU-Kommissionen og DR
Nøgleord
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
