Tager robot i brug ved brorenovering
Betonfagene i Langelandsbroen skal forstærkes for at holde broen sund og stærk i mange år frem. Derfor er Vejdirektoratet i gang med et større renoveringsarbejde, som for en stor dels vedkommende foregår inde i broens konstruktion (brodrageren).
En del af arbejdet består i at hugge den gamle beton væk lokalt, hvor der skal laves forankringsblokke af ny beton. Det sker normalt ved at bruge en elhammer, men det kan være meget opslidende for mandskabet.
Derfor har entreprenøren Aarsleff Rail A/S taget en nedbrydningsrobot i brug ved arbejdet med at hugge gammel beton op, fortæller formand Bjarke Morell.
”Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere. Uden dem får vi ikke udrettet det vi skal, så da medarbejderne efter et par dages huggearbejde udtrykte bekymring for, om de kunne gennemføre det store huggearbejde med en elhammer, besluttede vi at lade en robot gøre den hårde del af arbejdet,” siger han.
Og der er nok at tage fat på for robotten. Den skal i alt hugge otte centimeter ned i 144 felter med en bredde på 50 cm og en længde på 135 cm.
Særligt fokus på arbejdsmiljøet
Vejdirektoratets projektleder Dorthe Hvid er meget tilfreds med robotløsningen.
”Vi har et helt særligt fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med renoveringen af Langelandsbroen, netop fordi arbejdsforholdene inde i broen er så trange som de er. Og det har entreprenøren virkelig taget til sig. Så den her løsning med at lade en robot klare det monotone, trælse og opslidende arbejde med at hugge beton, er virkelig en gevinst for arbejdsmiljøet,” siger hun.
Arbejdet med broen indebærer en forspænding af broens betonfag, og i alt er der 19 fag, som skal forstærkes.
Arbejderne omfatter i hovedtræk følgende:
- Etablering af 144 forankringsblokke af beton ved broens indvendige kassedragervægge.
- Forspænding af de 19 betonfag (det 20. blev udført som pilotprojekt primo 2020)
Sådan arbejdes der
Forspændingen består i, at der i hver ende af hvert enkelt af de 5 parallelle celler i et brofag etableres to forankringsblokke i beton, der via kraftig armering og dorne, har rigtig godt fat i broens beton. Når betonen er hærdet, spændes et stålkabel ud mellem hvert sæt af ankerblokke, så kablet svæver langs broens betonvægge, udspændt med stor kraft.
Ekstern forspænding betyder, at der etableres en ”elastik” udenfor betonens tværsnit, der skal trykke betonen sammen og derved mindske nedbøjning og trækkræfter i broens underside. Det betyder, at betonen herefter kan bære mere end før.
Betonen i undersiden var forspændt fra opførelsen, men nu bliver den forspændt ekstra med supplerende ”eksterne” kabler.
Arbejdet står på i perioden oktober 2020 - maj 2022.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Dorthe Hvid, Vejdirektoratet, tlf. +7244 2797, mail: dhv@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, tlf. 7244 3755, mail: bch@vd.dk
Billeder
Links
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Gammel Vordingborgvej får ny asfalt ved Stensved30.4.2025 14:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Gammel Vordingborgvej mellem Stensved og Langebæk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
Esbjergmotorvejen får ny asfalt ved Vejen30.4.2025 12:46:02 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 4. maj og seks dage frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Esbjergmotorvejen i østgående retning ved til- og frakørsel 68 Vejen.
Lufthavnsvej ved Billund Lufthavn får ny asfalt30.4.2025 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 5. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Lufthavnsvej ved Billund Lufthavn. Rejsende anbefales at tage af sted til lufthavnen i god tid, mens arbejdet står på.
Vejdirektoratet renoverer Næstved Svingbro29.4.2025 09:31:26 CEST | Pressemeddelelse
Vestre Ringvej bliver spærret mellem rundkørslerne ved Karrebækvej og ved Industrivej fra den 30. april til den 2. maj på grund af arbejde på Næstved Svingbro.
Elbilister får nye lynladere langs motorvejen ved Himmerland29.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra januar 2026 kan elbilister lade op på rastepladserne Himmerland Øst og Vest på E45 Nordjyske Motorvej syd for Støvring. Byggeriet af to ladeparker er netop skudt i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum