Nu kan danske landmænd få støtte til klimavenligt landbrug på Mars
Landbrugsstyrelsen uddeler hvert år millioner af kroner til klimavenlige landbrugsprojekter i Danmark. Nu er tiden kommet til Mars. I dag åbner nemlig en helt ny støtteordning, der skal gøre det mere attraktivt for danske landmænd at dyrke klimavenlig mad på Mars. Styrelsen kontrollerer i dag, at landbrugsstøtten gives korrekt via satellitter, der overvåger markerne, og netop den erfaring skal bruges i arbejdet med støtteordningen på Mars.
- Vi har i flere år kontrolleret danske marker via satellitter, så vi synes, det var et naturligt skridt, at vi bevæger os længere ud i rummet. Mars er en planet i rivende udvikling, og danske rumforskere er med helt i front. Det er dansk landbrug også. NASA har gennem tiden sendt fem biler til Mars, så det er bare et spørgsmål om tid, før danske landmænd får deres traktorer derop, siger Landbrugsstyrelsens direktør Jette Petersen.
Den røde planet er snart i satellitternes sigte
Landbrugsstyrelsen vil med den nye støtteordning være blandt de første i verden til at støtte landbrug på en anden planet. Lige nu er Landbrugsstyrelsen optaget af at få satellitterne rettet mod Mars i stedet for mod Jorden.
- De satellitter, vi normalt bruger, er rettet mod Jorden, og tager billeder af Danmark. Lige nu er vi ved at indstille dem, så deres kameralinser peger mod Mars. Vores mål er, at satellitterne skal være lige så effektive på Mars, som de er på Mors. Ligesom den hjemlige satellitbaserede kontrol betyder det, at landmanden på Mars vil opleve færre kontrolbesøg, mindre papirarbejde og mere vejledning, siger Jette Petersen.
Landbrugsstyrelsens Mars-støtte kan søges fra den 1. april 2021 til 1. april 2022.
Yderligere oplysninger:
Kontakt Landbrugsstyrelsens pressevagt på tlf. 41 89 25 07 eller presse@lbst.dk
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum