
Corona-kampen tømte Danmark for berøringsfrie vandhaner

Efter den historiske nedlukning af samfundet i marts og april arbejdede landets skoler og daginstitutioner på højtryk for at blive klar til at genåbne. Børnene skulle ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning vaske hænder minimum hver anden time, samtidig med at de skulle holde afstand til hinanden. Det gjorde, at flere tusinde mobile håndvaske og håndspritdispenserer blev sat op på rekordtid.
En ny rundspørge, foretaget af XL-BYG, blandt de tre største producenter, der tilsammen leverer en meget stor del af alle solgte berøringsfrie vandhaner, viser, at efterspørgslen var så stor, at Danmark i den tidlige sommer var nærmest tørlagt for de moderne vandhaner i et par uger.
– Mange virksomheder, skoler og daginstitutioner var hurtige og effektive til at opsætte berøringsfrie vandhaner. De her vandhaner er ikke en vare, som normalt rives ned fra hylderne. Men i et par uger, mens det offentlige gjorde sig klar til at genåbne, kunne vores leverandører simpelthen ikke følge med den enorme efterspørgsel. Det er meget atypisk, siger Klaus Kaltoft, der er produktchef i XL-BYG.
50.000 berøringsfrie vandhaner på et halvt år
De tre store producenter melder alle om et salg det seneste halve år på meget høje indeks i forhold til sidste år. De understreger alle, at de kunne have solgt mere, hvis ikke de i perioder havde haft udsolgt. Det vurderes, at der samlet er solgt omkring 50 – 60.000 berøringsfrie vandhaner i Danmark i perioden. Det svarer til en vandhane per husstand i Esbjerg Kommune.
Hos XL-BYG forventer produktchef Klaus Kaltoft, at interessen vil vare ved.
– Før corona var berøringsfrie vandhaner for dem, der ønskede at spare på vandet. Det var især børnefamilier, barer og restauranter, som vi solgte dem til. Nu er de interessante for næsten alle, og det mærker vi i vores byggemarkeder, forklarer Klaus Kaltoft.
– Generelt kan vi se, at folk er begyndt at efterspørge flere berøringsfrie produkter. Alt lige fra håndvaskarmaturet til berøringsfrie skylleknapper til toilettet. Det har vi aldrig solgt så meget af, men det rører virkelig på sig nu.
Fakta om berøringsfrie vandhaner:
– Med berøringsfrie vandhaner aktiveres vandet ved at holde hænder foran sensoren – man skal derfor ikke røre armaturet. Derved mindskes risikoen for deling af bakterier mellem brugerne, og vandhanen holder sig pæn og ren uden berøringerne.
– De koster cirka det dobbelte af en standard vandhane. På den lange bane er forskellen dog hurtigt tjent ind, da man kan spare meget på vandregningen. Studier viser besparelser på op til 50 procent i forhold til en almindelig vandhane.
– Batteriet holder typisk 3 - 5 år alt efter familiens størrelse og forbrug, og det udskiftes nemt.
– Berøringsfrie vandhaner står designmæssigt stærkt i dag, og Covid-19 har sat gang i en bølge, hvor der lanceres flere nye produkter i design og farver, der matcher ethvert badeværelse.
Nøgleord
Kontakter
Klaus Kaltoft
Produktchef, XL-BYG
(+45) 27 80 12 75
klg@xl-byg.dk
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Information om XL-BYG
XL-BYG er med 104 forretninger og en omsætning på godt 8,5 milliarder kroner én af Danmarks største byggevarekæder med en stor webshop. Kæden henvender sig både til professionelle og private. www.xl-byg.dk
Følg pressemeddelelser fra XL-BYG
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra XL-BYG
Nu indtager kvinderne byggemarkederne21.9.2021 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Online inspirationssider og coronakrisen har skabt en stor stigning i kvindelige gør-det-selv-kunder hos XL-BYG. Danske boligejeres lyst til at investere i større forbedringer til hjemmet er på det højeste niveau i 20 år.
Bålmad boomer under corona9.4.2021 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Madlavning over bål er vokset eksplosivt under corona, viser ny rundspørge foretaget af XL-BYG. Især de unge går forrest og har efterladt butikkerne med tomme hylder.
Klimamål skaber ny trend blandt husejere24.3.2021 07:37:00 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal hver husstand have mellem to og fire affaldsspande for at kunne sortere affaldet mere klimavenligt. Det har skabt kæmpe efterspørgsel på affaldsskjulere, viser ny rundspørge.
Plastikjuletræer til 3.000 kroner bliver revet ned fra hylderne7.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Erfarne sælgere kniber sig en ekstra gang i armen hos XL-BYG i disse dage. Plastikjuletræer fra udstillingen til en serie nye app-styrede julelyskæder bliver revet væk til trods for en pris på 3.000 kroner.
Salgstal bekræfter: Danmark går amok i julelys – nu bliver de stemmestyret5.11.2020 05:17:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste fire år har lyskæder været en af de varegrupper, der har været i suverænt størst vækst i den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG. Næste lystrend er app- og stemmestyret og blev opdaget i Las Vegas.