If løftede bæredygtighedsarbejdet i 2020

If har i 2020 løftet sine indsatser inden for bæredygtighed gennem reduktion af klimaemissioner, reduktion af unødvendigt materialespild og stramning af etiske og miljømæssige krav til underleverandører.
Siden januar 2020 har If stillet krav til alle underleverandører om at overholde etiske retningslinjer, menneskerettigheder og miljøkrav, arbejdsret og antikorruption.
- Vores hovedprioritet er at forhindre skader i at opstå ud fra devisen, at den mest bæredygtige skade er den, der helt kan undgås. De skader som sker, håndterer vi på den mest bæredygtige måde, oplyser Philip Thörn, der er Head of Sustainability hos If.
- Vi kræver, at vores samarbejdspartnere minimerer forbruget af ressourcer og materialer, og genbruger så meget som muligt. I 2020 reparerede og genbrugte Ifs partnerværksteder 3.418 tons metal og plast, siger han.
Boligtjek gavner
Et andet resultat af bæredygtighedsarbejdet er, at kunder i If med Hus- eller Sommerhusforsikring bidrog til at reducere klimaudledningen med, hvad der svarer til 14 millioner kørte kilometer i bil.
Det er effekterne af ydelsen Boligtjek, som er en service knyttet til Ifs husforsikring, hvor kunderne kan få gennemgået deres ejendom og få anbefalinger til udbedringer og vedligeholdelse, der mindsker risikoen for, at der opstår skader, der skal repareres eller udskiftes.
- Det svenske miljøinstitut, IVL, har analyseret 130.000 af disse Boligtjek og deres klimaeffekter. Vi hjælper hermed til at spare energi, forhindre skader og undgå yderligere miljøbelastning. Det er en indsats, vi ønsker at styrke i hele Norden, siger Philip Thörn.
Afledte corona-effekter
Ud over de initiativer, der er gennemført for at styrke Ifs bæredygtighed, faldt If-koncernens egen klimapåvirkning også markant i 2020 som følge af corona-pandemien. Den samlede CO2-udledning fra Ifs drift udgjorde i 2020 4.210 tons, svarende til en reduktion på 50 pct. i forhold til 2019.
- Det store fald i den totale udledning skyldes primært aflyste forretningsrejser på grund af pandemien. I stedet har If hver måned afholdt cirka 40.000 Teams-møder. Det forventer vi i stort omfang vil fortsætte, også når pandemien er ovre, siger Philip Thörn.
Et andet eksempel er hurtig omstilling til øget digitalisering, afledt af corona-situationen. Fysisk inspektion af bilskader på værkstederne blev over hele Norden afløst af video- og fotoinspektioner. En metode der medførte, at der er sparet 356.000 kørte kilometer i bil
Philip Thörn tilføjer, at udover at lancere nye initiativer i 2020, så arbejder If i år på at yderligere at opdatere sin bæredygtighedsstrategi.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information hos Philip Thörn, Head of Sustainability hos If, på tlf. +46 106 037 768 eller philip.thorn@if.se
Billeder

Links
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man
Danskere stresser i stilhed: Husker dårligere og sover ringere15.5.2025 13:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Danmark er det land i Norden, hvor færrest oplever hyppig stress, viser en ny, omfattende rapport fra Nordens største forsikringsselskab, If, at mange danskere lever med skjulte symptomer på mental belastning.
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab.
Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden30.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.
If oplever boom i udvidet vanddækning8.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum