DI - Dansk Byggeri

DI Dansk Byggeri: Thisted har den korteste ventetid på byggetilladelser

Del
Mens Thisted giver grønt lys til at bygge i løbet af i gennemsnit 17 dage, så tager det mere end tre gange så langt tid at få en byggetilladelse i Brønderslev, Mariagerfjord og Jammerbugt. Flere nordjyske kommuner bør sætte fart på deres sagsbehandling, mener DI Dansk Byggeri Nordjylland.

I Nordjylland er der store forskelle på, hvor langt tid man skal vente på at få lov til at bygge et hus, en lagerhal eller en udestue. For eksempel tager det i gennemsnit 17 dage at få sagsbehandlet en byggesag i Thisted Kommune, mens det i Brønderslev, Mariagerfjord og Jammerbugt i gennemsnit tager henholdsvis 65, 59 og 54 dage. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri.

- Thisted lægger sig igen i år front med en kort sagsbehandlingstid. Men ventetiden er desværre alt for lang i de fleste af vores nordjyske kommuner med en gennemsnitlig ventetid på omkring to måneder. Også i vores nordjyske hovedstad Aalborg, hvor der jo er godt gang i byggeriet, er ventetiden helt oppe på 50 dage. Det må kunne gøres mere effektivt, siger Michael Jørgensen, formand for DI Dansk Byggeri Nordjylland.

Ventetiderne er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

- Det er et område, som kommunerne bør prioritere. Det nytter ikke noget, at kommunen eksempelvis sælger en lang række byggegrunde, og at det derefter ikke kan lade sig gøre at få en byggetilladelse. Kommunerne bør sætte et mål om at få ventetiden ned på 14 dage, siger Michael Jørgensen.

Dog er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse i hele Nordjylland faldet fra 46 dage i 2019 til 41 dage i 2020. Og særligt Hjørring og Rebild trækker i den rigtige retning, hvor man har nedbragt den gennemsnitlige ventetid med henholdsvis 16 dage og 19 dage.

- Det er rigtig godt gået, og det viser, at det muligt at gøre noget ved de alt for lange ventetider. Jeg kan derfor kun opfordre til at fortsætte det gode arbejde, siger Michael Jørgensen.

Vallensbæk er den kommune i Danmark der, med en gennemsnitlig ventetid på fire dage, er hurtigst til at sagsbehandle byggesager. Samsø har med en gennemsnitlig ventetid på 192 dage den længste ventetid i hele landet.

Læs analysen af ventetiden på en byggetilladelse her.

Se den gennemsnitlige ventetid i din kommune her.

Kontakt:

Formand for DI Dansk Byggeri Nordjylland Michael Jørgensen, telefon 2124 3455

Regional konsulent for DI Dansk Byggeri Nordjylland Dennis Jensen, telefon 2065 5202

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron på benr@di.dk eller tlf. 2830 5452

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Om DI Dansk Byggeri:

DI Dansk Byggeri er et branchefællesskab for 6.300 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger 73.000 medarbejdere og omfatter såvel udførende virksomheder som materialeleverandører.

 Læs mere: www.danskindustri.dk/brancher/di-dansk-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye