Næsten hver 2. solgte fødevare er nu økologisk på Coop.dk MAD

Mens knap 15 procent af alle fødevarer, som sælges i supermarkeder i Danmark, er økologiske, så er andelen næsten tre gange så høj online.
En ny opgørelse fra Coop.dk MAD over salget i 2020, viser, at 42 procent af alle de solgte fødevarer her var økologiske.
”Der er tre væsentlige grunde til, at så stor en del af vores varer er økologiske,” siger kommerciel direktør i Coop.dk MAD, Lars Rasmussen.
”1. Priserne er meget konkurrencedygtige. Seneste pristjek gennemført af Tænk, marts 2021, viser således at Coop.dk MAD’s priser er faldet med 13% og klart er det billigste online supermarked på økologi.
2. Udvalget er meget stort. Hos os har kunderne op til 10 gange så mange økologiske varer at vælge i mellem i forhold til en discountbutik.
3. Vores kunder bor i høj grad i områder, hvor man er særligt interesseret i økologi,” siger Lars Rasmussen.
I 2020 mere end fordoblede Coop.dk MAD den samlede omsætning. I januar i år satte stigningen rekord igen med et salg som var 400 procent højere end i januar 2020.
Danmark er det land i verden, hvor økologisalget udgør den højeste andel af fødevareforbruget, nemlig ca. 15 procent. Coops CSR-chef Thomas Roland kalder tallene for økologi-andelen meget bemærkelsesværdige:
”I vores fysiske butikker i områder med det højeste økologiforbrug – indre København, Århus midtby – har vi en andel omkring 30 procent. Så at opnå over 40 procent andel på landsplan, det er aldrig set før,” siger Thomas Roland.
Coop.dk MAD leverer dagligvarer direkte til døren over hele Danmark. Det gør man dels fra en central terminal i Vallensbæk ved København, dels decentralt fra ca. 80 lokale Kvickly-varehuse og SuperBrugsen-butikker.
Kunderne har omkring 2000 forskellige økologiske varer at vælge imellem på Coop.dk MAD, herunder hele Änglamark-serie, som kun kan købes hos Coop.
Yderligere information:
Kommerciel direktør Lars Rasmussen, 5221 3510
CSR-chef i Coop, Thomas Roland, 3091 9242
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
Coop fjerner skruelåget på seks millioner kartoner med yoghurt7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop fjerner igen plastlåget på kartoner – denne gang gælder det skruelåget på næsten seks millioner kartoner med yoghurt og ymer fra Coop-serien. Det giver store reduktioner i Coops plastforbrug og CO2-udledning.
Coop gør klar til at hjælpe kunder i toldkrig3.4.2025 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varer produceret i USA bliver belagt med ekstra told, vil Coop indføre en mærkning af disse varer. Men den samlede effekt på dagligvarepriserne i Danmark vil være beskeden. Samtidig går koncernen – der driver 900 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – i gang med at finde alternativer til de amerikanske varer. Desuden kommer Coops kæder til at reducere markedsføringen af varer produceret i USA og øge markedsføringen af varer produceret i Danmark og Europa. ”Med told på varer produceret i USA kan vi lave en præcis mærkningsordning. Vi kommer til at mærke disse varer for at fortælle vores kunder, hvorfor de pludselig er blevet dyrere,” siger kategoridirektør Jeff Salter, der er den øverst ansvarlige for al indkøb i Coop. ”Som en naturlig konsekvens skruer vi ned for markedsføringen af de varer, der er produceret i USA og op for markedsføringen af danske varer. Vi ved, at varer der bliver dyrere, bliver mindre attraktive for kunderne, og derfor er det logisk for os
Coop sætter turbo på udviklingen af Irma-vareserie17.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af Irma-varer går godt i Coop. Faktisk så godt, at der bliver solgt næsten 20 procent flere af de 150 Irma-varer, Coop har på hylderne i dag, end dengang disse varer blev solgt i Irmas butikker. Nu vil Coop sætte yderligere skub i Irma-serien ved at introducere 100 nye kvalitetsprodukter samt øge tilgængeligheden af Irma-varerne på tværs af butikker landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum