Trafikovervågning på grøn energi sættes op langs Fynske Motorvej
19.3.2021 09:26:40 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Vejdirektoratet begynder snart at udbygge den sidste etape af den Vestfynske Motorvej – det drejer sig om en 13 km lang strækning mellem Nørre Aaby og Gribsvad. Lige nu er en række forberedende arbejder i gang, inden de store maskiner bliver synlige fra motorvejen. Blandt andet bliver der installeret overvågningskameraer, så det er muligt hele tiden at følge trafikken på strækningen.
”Hvis du har kørt på motorvejen mellem Nørre Aaby og Aarup på det seneste, har du måske allerede lagt mærke til nogle høje master. Master og kameraer er tidligere brugt på Østjyske Motorvej, da vi udbyggede den motorvej. Nu er de rykket til Fyn, så vi kan genbruge dem her,” siger senior projektleder Mike Boesen.
Hver mast koster i omegnen af 250.000 kr. og er udstyret med et 360 graders-kamera, solceller, en vindmølle på toppen og en stor batteripakke, der på den måde holder kameraet i gang via vedvarende energi.
”Det er dyrt isenkram, og derfor er det også rigtig vigtigt, at vi genbruger det igen og igen. Vejdirektoratet gjorde sig nogle erfaringer med systemet på den Østjyske Motorvej i 2018-2019. Nu har vi opgraderet det, så vi er sikre på, at kameraerne fortsat har den driftssikkerhed som der er behov for. De er således optimeret ud fra de erfaringer, vi gjorde os i det jyske,” siger Mike Boesen.
Målet er, at Vejdirektoratet kan overvåge hele strækningen, når motorvejen de kommende år skal udvides fra de nuværende to spor til tre spor i hver retning. Når vejarbejdet begynder, bliver pladsen nemlig trang, og ved en ulykke vil kameraerne skabe et overblik, som Trafikcentret i København kan agere på.
”Vi kan se, hvad der skal til, for at vi kan få ryddet op og få fjernet det, som skaber problemer ude på vejen, så vi hurtigt kan få gang i trafikken. Det virker og giver en rigtig god gevinst, også for samfundet, at vi hurtigt kan reagere, når der sker noget ude på strækningen, der påvirker fremkommeligheden,” siger Mike Boesen.
Nøgleord
Kontakter
Mike BoesenSenior projektleder
Tlf:72442261Tlf:40238911mik@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Faktaboks
Læs mere om projektet.
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu starter de trafikale gener på Marselis Boulevard4.6.2026 15:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør påbegynder nu de geotekniske undersøgelser på kørebanerne på Marselis Boulevard. Det medfører gener for trafikanterne året ud.
Vejdirektoratet foretager eftersyn af broer på E20 ved Fredericia4.6.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 8. juni til lørdag 13. juni foretager Vejdirektoratet rutinemæssige eftersyn af to motorvejsbroer på E20 ved Fredericia. For at genere trafikanterne mindst muligt bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Ny støjskærm skal give mindre motorvejsstøj i Ringe4.6.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en knap en kilometer lang og syv meter høj støjskærm langs Svendborgmotorvejen i Ringe på Midtfyn i sydgående retning. Arbejdet starter mandag den 8. juni, hvor hastigheden på motorvejen bliver sat ned til 80 km/t.
Vejdirektoratet indleder jordbundsundersøgelser til Midtjyske Motorvej4.6.2026 10:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet gennemfører de første geotekniske undersøgelser på strækningen mellem Klode Mølle og Løvel. Undersøgelserne skal give viden om jordbundsforholdene og danne grundlag for det videre arbejde med motorvejen.
Ny asfalt på en kort del af Hillerødvej i Frederiksværk4.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på en kort del af Hillerødvej i Frederiksværk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


