Ny støjskærm skal give mindre motorvejsstøj i Ringe
4.6.2026 10:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en knap en kilometer lang og syv meter høj støjskærm langs Svendborgmotorvejen i Ringe på Midtfyn i sydgående retning. Arbejdet starter mandag den 8. juni, hvor hastigheden på motorvejen bliver sat ned til 80 km/t.

Flere beboere i Ringe kan se frem til mindre støj fra Svendborgmotorvejen.
Vejdirektoratet går nu i gang med at bygge en 880 meter lang og syv meter høj støjskærm langs motorvejen. Området omkring den vestlige del af byen er blandt de boligområder i Ringe, der er mest påvirket af trafikstøj fra Svendborgmotorvejen,
Når støjskærmen står færdig, forventer Vejdirektoratet, at omkring 164 boliger vil opleve en mærkbar reduktion af trafikstøjen fra motorvejen mellem 3 og 6 dB.
Støjskærmen kan ikke fjerne motorvejsstøjen helt, men den vil forbedre støjforholdene for de berørte boligområder.
Arbejdet med at opsætte støjskærmen begynder den 8. juni, og Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen står klar i november 2026.

Trafikale konsekvenser
Fra den 8. juni og frem til november 2026 vil trafikken i sydgående retning på Svendborgmotorvejen blive reduceret til to smalle spor og 80 km/t forbi vejarbejdet.
Strækningen med vejarbejde vil strække sig over cirka en kilometer frem til frakørsel 13 Ringe C i sydgående retning.
Ændringerne er nødvendige af hensyn til sikkerheden for både trafikanter og vejarbejdere, da arbejdet foregår fra nødsporet langs motorvejen. Trafikanter skal især i myldretiden være opmærksomme på, at arbejdet kan give længere rejsetid.
Det er entreprenør Arkil A/S, der udfører arbejdet for Vejdirektoratet.
Læs mere om projektet her: Midtfyn, Ringe | Vejdirektoratet
|
3 milliarder til bekæmpelse af trafikstøj Støjskærmen er en del af Infrastrukturplan 2025, hvor der er afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj. Derudover er der også afsat midler til yderligere støjreducerende tiltag i flere af Vejdirektoratets større anlægsprojekter, herunder for eksempel udvidelsen af E45-motorvejen. |
Nøgleord
Kontakter
Martin HenriksenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72443245Tlf:61363244mhe2@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum