Nu starter de trafikale gener på Marselis Boulevard
4.6.2026 15:04:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør påbegynder nu de geotekniske undersøgelser på kørebanerne på Marselis Boulevard. Det medfører gener for trafikanterne året ud.

Siden påske har Vejdirektoratets entreprenør været i gang med at undersøge jordbundsforholdene under Marselis Boulevard, hvor Vejdirektoratet i de kommende år skal anlægge Marselistunnelen.
Entreprenøren har hidtil kunnet undgå at genere trafikanterne, mens de første undersøgelser langs strækningen er blevet udført. Fra næste uge er det ikke længere muligt at skåne trafikanterne for gener.
Fra mandag den 8. juni vil trafikken på Marselis Boulevard derfor blive påvirket af de geotekniske undersøgelser.
I første omgang er det i østgående retning mellem Stadion Allé og Birketinget, hvor det højre kørespor og cykelstien inddrages som arbejdsareal. Cyklister kan trække forbi arealet, mens trafikanter i østgående retningen på vejen skal flette sammen i et kørespor forbi rækkehusene og Forældreskolen.
Arbejdet mellem Stadion Allé og Birketinget udføres over et par uger i dagtimerne på hverdage mellem 06:00 og 18:00. Arbejdsarealet vil være spærret døgnet rundt i hele perioden.
Natarbejde i viadukten
Fra tirsdag den 9. juni til torsdag den 11. juni vil der i aften- og nattetimerne mellem klokken 18:00 og 06:00 være delvist spærret i viadukten under Strandvejen. I de to perioder vil tre ud af de fire spor i viadukten være spærret. Mens arbejdet udføres, vil der være et vestgående spor gennem viadukten, mens trafikken mod havnen i østgående retning fra Marselis Boulevard spærres helt. Trafikanter mod Aarhus Havn skal derfor køre via Strandvejen og Sumatravej.
For at genere trafikken mindst muligt udføres arbejdet som aften- og natarbejde.
De geotekniske undersøgelser er ikke meget støjende arbejde, men naboer i området vil angiveligt alligevel lægge mærke til det. Ikke mindst fordi trafikken bliver ledt udenom viadukten ad Strandvejen og Sumatravej, mens der spærres delvist under Strandvejen.
Følg med i generne på vd.dk
Arbejdet med de geotekniske undersøgelser er tidsfølsomt, og derfor kan tidsplanerne med jordbundsundersøgelser hurtigt forskyde sig. Planen for, hvornår der bores hvor tilpasses derfor ofte.
Mens de geotekniske undersøgelser generer trafikken med inddragelse af kørespor og lignende vil Vejdirektoratet derfor lave servicemeddelelser til pressen samt lægge information tilgængelig på vd.dk/marselis. I servicemeddelelserne vil Vejdirektoratet informere om, hvor man den kommende tid kan forvente, at der vil være trafikale gener.
Vejdirektoratet beklager de trafikale udfordringer, som arbejdet medfører. Det forventes at der vil være trafikale gener som følge af jordbundsundersøgelserne langs Marselis Boulevard det meste af året ud.
|
Vejdirektoratet bygger Marselistunnelen, som vil sikre en hurtig, direkte og mere sikker vej mellem Aarhus Havn og E45 Østjyske Motorvej. Tunnelen flytter tung trafik væk fra Marselis Boulevard, og sikrer dermed et roligere og sundere bymiljø omkring Marselis Boulevard. Marselistunnelen vil dermed skabe vækst og grøn byudvikling til gavn for både borgere og erhverv. |
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauProjektchefVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
Renovering af to broer langs Sydmotorvejen på Lolland14.7.2026 11:32:42 CEST | Nyhed
I slutningen af juli går Vejdirektoratet i gang med at renovere to broer på E47 Sydmotorvejen. Arbejdet forventes afsluttet i februar 2027.
Hadsund Landevej spærres 12 dage i juli13.7.2026 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Landbækken under Hadsund Landevej ved Gistrup. Arbejdet går i gang den 20. juli, og fra den 20. – 31. juli vil Hadsund Landevej være helt spærret for trafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum