Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, har hjulpet over 5.000 kæledyr i Danmark

Der er ingen tvivl om, at et besøg hos dyrlægen kan være en bekostelig affære. Er man socialt udsat borger, bliver udgiften ofte uoverskuelig, selvom man vil sit kæledyr det bedste. For at imødekomme den tiltrængte hjælp til netop denne gruppe kæledyr, besluttede Dyreværnet at lade dyrlægehjælpen rulle ud på de danske veje til de målgrupper, der ikke selv kunne betale for et besøg hos deres dyrlæge:
- På små tre år har vores to Frynseklinikker hjulpet over 5.000 danske kæledyr, hvis ejere er socialt udsatte. Dét er jeg imponeret over, smiler Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee:
- Jeg havde ikke drømt om, at vores indsats på netop dét område var så tiltrængt og jeg er lykkelig over, at vores dyreværnsforening har kunne hjælpe SÅ mange kæledyr via Frynseklinikkerne. Vi ved, at mange socialt udsatte danskere har kæledyr. Og vi ved af erfaring, at netop dyrene giver denne målgruppe både tryghed, kærlighed og et tilhørsforhold, de måske ikke har med andre mennesker. Frynseklinikkernes indsats hjælper kæledyrene. Men vi hjælper også deres ejere og det varmer vores hjerter, siger direktøren.
Fakta:
Frynseklinikkerne har i alt tilbagelagt 150.871 kilometer og allerede hjulpet hele 5.011 kæledyr i Danmark.
Hver mobile klinik er bemandet af en dyrlæge og en assistent, der sikrer, at både dyr og ejer får en god oplevelse ved besøget.
Man betaler, hvad man kan for en konsultation.
Begge Frynseklinikker er doneret til Dyreværnet af dyreelskeren Jørgen Andersen, der samtidig bidrager til de høje driftsomkostninger klinikkerne har.
Frynseklinikkerne modtager ingen offentlige tilskud og det er dermed private donorer samt fonde og legater, der sikrer Frynseklinikkernes fremtidige eksistens.
Læs meget mere om Frynseklinikkerne og Dyreværnets øvrige aktiviteter på
www.dyreværnet.dk
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og de to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee på tlf.: 93 39 20 50.
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
14 krybdyr overdraget til Dyreværnet i trist sag23.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med politiet fik Dyreværnet den 17. juni overdraget i alt 14 krybdyr, herunder slanger, edderkopper og firben.
Kaniner egner sig ikke som kæledyr til børn12.6.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Hos Dyreværnet er der i øjeblikket ekstra fyldt i stalden med kaniner. I maj og juni har Dyreværnet nemlig modtaget i alt 34 kaniner, som ikke fik den nødvendige pleje og omsorg, der hvor de var.
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
Dyreværnet på Roskilde Dyrskue for første gang6.5.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd skal foreningen for første gang på Dyrskuet i Roskilde i 2025.
Tidl. formand for Dyreværnet Mogens Klausen udnævnt til æresmedlem af foreningen23.4.2025 18:10:17 CEST | Nyhed
Mogens Klausen er dags dato udnævnt til æresmedlem af Dyreværnet efter mere end 50 års tjeneste, bl.a. som mangeårig bestyrelsesformand for foreningen og juridisk rådgiver i forbindelse med arvesager m.v.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum