Dyreværnet

22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter

Del

Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.

Killing i bur - British shorthair blanding
Dyreværnet hentede med politiets hjælp i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter – fem voksne katte blev tilbage på adressen, og deres skæbne er i skrivende stund uvis. Dyreværnet

På baggrund af en anmeldelse til Dyreværnet om omfattende racekattesalg samt salg af syge killinger kørte Dyreværnet 24. marts ud til to adresser på hhv. Midt- og Vestsjælland for at undersøge sagen nærmere.

Desværre var der ikke nogen hjemme på adresserne, men da alle vinduer var blændede, var konklusionen, at det så mistænkeligt ud.

Denne mistanke bringer vi videre til politiets specialiserede enhed for dyrevelfærd, som i forvejen er bekendt med adresserne, og koblet med Dyreværnets yderligere oplysninger rykker politiet ud.  

Ulovlig handel med racekatte ny tendens?

Med politiets hjælp hentede Dyreværnet herefter i alt 22 katte af racen British Shorthair og Scottish Fold på én af adresserne.

Ved det første besøg får vi ni voksne katte og 13 killinger med. Én af de voksne hunkatte er desuden drægtig (med fem killinger, viser det sig). Tilbage blev fem fuldvoksne racekatte.

Ved ankomsten til Dyreværnets internat og den efterfølgende dyrlægekontrol viser det sig desværre, at den ene missemoder er så syg, at hun må aflives. Heldigvis kan en af de andre missemødre overtage killingerne som en del af eget kuld på ca. samme alder. Et større antal af kattene viser sig desuden at være inficeret med ringorm og sidder fortsat i karantæne hos Dyreværnet i Rødovre. 

”Salg af racekatte er ikke noget nyt, men denne sag er omfattende og virker mere organiseret med salg fra flere adresser og til en stk. pris på ca. 7.000 kr. Samtidig er der tale om såkaldte ’cute’ designerkatte, hvor udseende vægter højere end dyrets sundhed og velfærd. Bl.a. har racen problemer med ørene, så det er en trend, vi nu holder øje med,” fortæller Dyreværnets udrykningschef Nina Amdi, som også bed mærke i kattenes ringe levevilkår på adresserne:

”Kattene boede i metalbure udenfor på terrassen – med undtagelse af de helt nybagte missemødre, som var taget ind på badeværelset. Det var meget tydeligt, at det var ren avl, og det virkede anderledes og mere udspekuleret, end det vi tidligere har set.”

I takt med at kattene kommer ud af karantæne, kommer de til adoption via Dyreværnets hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Killing i bur - British shorthair blanding
Dyreværnet hentede med politiets hjælp i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter – fem voksne katte blev tilbage på adressen, og deres skæbne er i skrivende stund uvis.
Dyreværnet
Download
Racekat undersøges og vaskes af dyrefagligt personale hos Dyreværnet ved ankomst.
Racekat undersøges og vaskes af dyrefagligt personale hos Dyreværnet ved ankomst.
Dyreværnet
Download
Racekat vaske-behandles for ringorm af dyrefagligt personale ved ankomst til Dyreværnet. Alle katte med ringorm blev efterfølgende sat i karantæne.
Racekat vaske-behandles for ringorm af dyrefagligt personale ved ankomst til Dyreværnet. Alle katte med ringorm blev efterfølgende sat i karantæne.
Dyreværnet
Download

Links

Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer

Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.  

Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter: 

Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til socialt udsatte og deres dyr, der hvor de er.  

Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem. 

I 2025 har Dyreværnet samarbejder med Københavns Politi samt Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.  

Dyreværnet beskæftiger ca. 50 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 100 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.  

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye