Nedlukning sendte indtægterne ned med 82% i koncertband

Del
Koncertbandet Danser med Drenge, der har eksisteret siden 1993, fik en ordentlig økonomisk blodtud i corona-året 2020
Danser med Drenge på Horsens Ny Teater. Foto: Flemming Ege
Danser med Drenge på Horsens Ny Teater. Foto: Flemming Ege

Det viser årsregnskabet i selskabet Glad Grammofon, der står bag det populære orkester.

Indtægterne i selskabet styrtdykkede med 82% i forhold til 2019, og kun fordi udgifterne til lønninger og udstyr også faldt drastisk, klarede Glad Grammofon at komme ud med et mindre underskud på 38.000 kroner før skat.

'Dette er det første negative år i vores historie. Det har været et horribelt år, og vi er ikke glade. Vi er ulykkelige over at have svigtet vores publikum og har måttet udsætte eller aflyse ialt 30 koncerter,' siger selskabets direktør, Klaus Kjellerup.

Årsagen er corona-restriktionerne, som har forhindret Danser med Drenge i at erhverve deres primære indtægt: Koncertindtægterne. 'Siden nedlukningen i marts 2020 har vi ganske vist haft flere streaming- og radioafspilninger, men det har slet ikke kunnet opveje den negative effekt fra de ikke-spillede koncerter,' siger han.

Underleverandører har måttet lukke
Danser med Drenge er levebrød for seks musikere og fem free-lance ansatte praktiske medarbejdere. Musikerne har modtaget lønkompensation, der dog kun dækker ca. 25% af de udeblevne indtægter, som de skulle have levet af i 2020, oplyser Klaus Kjellerup.

Glad Grammofon har endvidere modtaget en mindre erstatning fra to koncertarrangører, som har fået andel i statens hjælpepakke til arrangører, men selskabet har ikke selv søgt støtte.

Det fremgår i årsregnskabet, at flere af selskabets underleverandører har måttet lukke. 'Indtil nedlukningen er ophævet, er der risiko for, at mange leverandører vil forlade branchen, og finde noget andet at leve af. Vi tror dog på, at vi kan indgå nye leverandøraftaler, når situationen bedres,' siger Kjellerup.

'Vi ved naturligvis ikke, hvornår nedlukningen ophæves, og kan ikke forudsige dens endelige effekt på vores økonomi. Vi har dog en anelse om, at det vil ske i løbet af 2021.'

Der skal dog ikke gå for længe, før Glad Grammofon igen er nødt til at udsætte orkesterets 14 annoncerede forårskoncerter 2021, som oprindelig skulle have været spillet i april-maj 2020, og som allerede har været udsat tre gange.

Fjerde gang koncert turne udsættes
'Det bliver så 4. gang, disse koncerter må udsættes,' siger Kjellerup. 'Det er ikke kun til gene for de fans, der har købt billetter. Jeg gruer også for, at vi igen skal ringe rundt og aflyse alle vores hotelbookinger. For er der nogen, der lider under nedlukningen, så er det hotellerne med deres dyre huslejer. Dem har vi trods alt ikke.'

Han siger også, at ingen af de spillesteder, Danser med Drenge optræder på, kan lave koncerter med overskud under de regler om afstand og siddepladser, som har været lagt frem af myndighederne. 'Disse regler må skrottes, hvis branchen skal overleve,' siger han.

Kontakter

Klaus Kjellerup
Tlf.: 2627 1954

Billeder

Danser med Drenge på Horsens Ny Teater. Foto: Flemming Ege
Danser med Drenge på Horsens Ny Teater. Foto: Flemming Ege
Download

Information om Glad Grammofon

Glad Grammofon
Holgersvej 1
2020 Charlottenlund

https://dansermeddrenge.dk/

Følg pressemeddelelser fra Glad Grammofon

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Glad Grammofon

Koncertband tabte 2,5 mill på forårets corona-regler3.8.2020 13:59:46 CEST | Pressemeddelelse

Omsætningen i selskabet Glad Grammofon, der står bag orkesteret Danser med Drenge, styrtdykkede i andet kvartal 2020 med 85%, svarende til 2,5 millioner kroner i forhold til samme periode 2019. "Det er det første negative kvartal, vi har haft i selskabets 17-årige historie. Det skyldes, at vi måtte flytte årets 15 forårskoncerter på grund af regeringens forsamlingsforbud under corona-udbruddet i foråret," siger selskabets direktør, Klaus Kjellerup. "Disse koncerter flyttede vi til efteråret i tiltro til, at regeringen ville fjerne corona-reglerne i vores branche igen, når epidemien var stilnet af. Det har man imidlertid ikke gjort endnu, så lige nu står både vi og vort publikum samt resten af koncertbranchen i en tilstand af stor usikkerhed." Klaus Kjellerup oplyser, at ingen af de spillesteder, Danser med Drenge optræder på, kan gennemføre koncerter med overskud med de regler om afstand og siddepladser, som er lagt frem af myndighederne. Derfor er det livsvigtigt for branchen at regle

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye