Ny institutleder på Klinisk Institut ved Aalborg Universitet

Som institutleder vil Sten Rasmussen løfte ansvaret for at sikre den fortsat høje kvalitet i uddannelser, forskning og vidensformidling under Klinisk Institut på Aalborg Universitet.
Han vil også have det overordnede ansvar for, at aktiviteterne er i tråd med både Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets vision om at blive førende inden for kombinationen af digitale teknologier og sundhed og strategien herfor. Sten indtræder desuden i fakultetsledelsen.
Sten Rasmussen vil få et meget tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospitals nye forskningschef, der tiltræder til sommer.
- Såvel fakultetsledelsen som hospitalsledelsen har et ønske om at binde universitet og hospital endnu tættere sammen. Et tæt formaliseret samarbejde mellem disse to lederstillinger skal sikre, at vi trækker på samme hammel til fælles bedste, udtaler dekan Lars Hvilsted Rasmussen.
Kender lægeuddannelsen i detaljer
Sten Rasmussen har et indgående kendskab til lægeuddannelsen på Aalborg Universitet og har været med til at etablere, opbygge og udvikle kandidat delen af lægeuddannelsen. Han spillede en afgørende rolle i etableringen af den nye kandidatuddannelse i musculoskeletal fysioterapi, og han kender lægeuddannelsen i detaljer. Han er særdeles passioneret omkring undervisningen i det kliniske miljø samt indførelse af forskning som en væsentlig del af uddannelserne.
- På Klinisk Institut tager vi afsæt i et patientnært fokus, hvorpå vi bygger teori med udgangspunkt i den kliniske virkelighed. Det betyder, at en væsentlig del læringen foregår i klinikken og understøttes af problembaseret læring, også kaldet PBL, der er Aalborg Universitets grundlæggende læringsprincip. Ud fra patientens problem søger de studerende i den teoretiske undervisning viden, ikke kun fra lærebøgerne, men især også fra det kliniske ophold i afdelingerne, relevante kliniske retningslinjer og nyere videnskabelige resultater. På den måde bliver patienten pensum og ikke en enkel given lærebog, siger Sten Rasmussen.
Læringen er drevet af den faglige nysgerrighed og styrkes af det praksisnære samarbejde med uddannede læger og den tætte kontakt med patienter.
- Det er videnskabeligt dokumenteret, at læring opnås på et højere og bedre niveau med udgangspunkt i en problemstilling på hvilket grundlag, der søges viden, og ikke omvendt med udgangspunkt i en teoretisk indlæring fra en given lærebog. Vores tilgang med PBL, som gør Aalborg Universitet til noget særligt, udfordrer de studerende på et højere plan. Og det er en veldokumenteret, moderne læringsmetode til effektiv læring, siger Sten Rasmussen.
Patienten er pensum
Sten Rasmussens mangeårige erfaring med forskning, undervisning og praktiske lægearbejde med tæt kontakt med patienter gør, at han sætter patienterne og deres udfordringer i centrum i undervisningen. Passion for undervisning og forskning skal fremadrettet bruges i udviklingen af lægeuddannelsen samt andre sundhedsuddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
- Undervisningen foregår gennem case-baseret PBL i form af en kombination af superviseret gruppearbejde og mere frit gruppearbejde med af en blanding af øvelser og kliniske ophold. Der er fokus på akademiske kompetencer, og undervisningen er baseret på forskning. Den problembaserede læring med patienten i centrum, som pensum, er derved første skridt på vejen ind i de 7 lægeroller, siger Sten Rasmussen.
Efter embedseksamen i 1982 fra Aarhus Universitet blev Sten Rasmussen i 1993 speciallæge i ortopædkirurgi, og i 2015 forsvarede han sin ph.d.-afhandling. Sten Rasmussen tiltrådte pr. 1. november 2020 som professor ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. I løbet af de 16 år, Sten Rasmussen har været ansat på Aalborg Universitetshospital, har han deltaget i en række råd og styregrupper, bl.a.: Det Svenske Forskningsråd, Global Comparators, Interimudvalget for lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet, Den Sociale Ankestyrelse samt Retslægerådet.
Kontakter
Lars Hvilsted Rasmussen
Professor, Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Fastnet: 99 40 34 82, mobil: 20 10 58 37
E-mail: lhr@adm.aau.dk
Sten Rasmussen
Professor, Institutleder, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut
Mobil: 2552 0462
E-mail: s_rasmussen@dcm.aau.dk
Billeder


Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum