7 nye råd skal hjælpe virksomheder med at få tjek på den basale digitale sikkerhed

38 pct. af SMV’erne har øget deres investeringer i it-sikkerhed i forhold til det forgangne år, hvilket er en rigtig positiv fremgang. Men der er fortsat 1 ud af 4 SMV’er, som ikke har implementeret de mest essentielle it-sikkerhedstiltag, såsom backup af data og løbende opdatering af programmer og styresystemer. Det viser den nyeste analyse fra Erhvervsstyrelsen.
Derfor lancerer Erhvervsstyrelsen nu 7 råd om it-sikkerhed, som skal hjælpe SMV’er med at få tjek på den basale digitale sikkerhed.
Vicedirektør for Erhvervsstyrelsen, Torsten A. Andersen:
”Vi ved, at mange danske virksomheder er sårbare over for it-sikkerhedshændelser, da de er uvidende om aktuelle trusler og ikke ved, hvad de bør gøre for at forebygge angreb. Med de 7 råd ønsker Erhvervsstyrelsen at hjælpe virksomheder med at gøre det mere overskueligt at få styr på de basale sikkerhedsforanstaltninger.”
De 7 råd om it-sikkerhed er:
- Få overblik over vigtige data og systemer
- Opdater programmer løbende
- Køb antivirus og firewall
- Tag backup af data
- Lær at spotte mistænkelige mails
- Lav stærke adgangskoder
- Stil sikkerhedskrav til it-leverandøren
Målgruppen for den nye kampagne er alle danske SMV’er med særligt fokus på de mindste virksomheder, som typisk har færrest ressourcer til selv at sikre den digitale sikkerhed. Særligt mindre virksomheder antager ofte, at de ikke er et mål for it-kriminelle, fordi de ikke tror, at de har data, der kan interessere andre. Men alle virksomheder er i besiddelse af systemer og data, der er centrale for den daglige drift, fx kundekartoteker og e-mails, og som netop derfor kan udnyttes af it-kriminelle.
Ved at følge de 7 gode råd kan mange af disse virksomheder med relativt enkle trin gøre noget for at styrke deres sikkerhedsniveau og sikre sig bedre mod potentielle digitale angreb.
Kampagnen består bl.a. af en række film og en quiz, som med en positiv og humoristisk tone forklarer de forskellige råd. Kampagnesektionen kan findes på https://sikkerdigital.dk/syv-raad-om-it-sikkerhed.
Til særligt de it-faglige personer i virksomhederne har Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Virksomhedsforum for Digital Sikkerhed netop lanceret et nyt it-risikovurderingsværktøj, som skal hjælpe SMV’er med at foretage en grundlæggende it-risikovurdering. Værktøjet kan findes på https://virksomhedsguiden.dk/risikovurderingsværktøj. Derudover stiller Erhvervsstyrelsen øvrige vejledninger og værktøjer til rådighed for virksomheder, der vil have en bedre digital sikkerhed på sikkerdigital.dk/virksomhed.
Læs de 7 gode råd om it-sikkerhed her:
https://sikkerdigital.dk/syv-raad-om-it-sikkerhed
Tag quizzen om de 7 gode råd her:
https://sikkerdigital.dk/virksomhed/syv-raad-om-it-sikkerhed/quiz-om-de-syv-raad/
Kontakter
Mads OhstenKommunikationsmedarbejder
Tlf:35291276madbin@erst.dkBilleder
Information om Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed under Erhvervsministeriet. Vi er omkring 1.000 medarbejdere - i København, Nykøbing Falster og Silkeborg - som arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst og udvikling i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Samhandel med Storbritannien stadig påvirket efter Brexit14.12.2023 09:26:26 CET | Pressemeddelelse
Trin-for-trin-forløb skal hjælpe virksomheder gennem Brexit-labyrinten
Ny hjemmeside skal hjælpe virksomheder med at undgå ulovlig eksport22.11.2023 09:58:48 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har alene i 2023 fået omkring 800 henvendelser fra virksomheder om eksportregler til sanktionerede lande. En ny hjemmeside skal gøre det nemmere at undgå eksport til lande med sanktioner fra EU og FN.
Erhvervsstyrelsen politianmelder to foreninger under Ruslands Hus25.1.2023 14:00:54 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen igangsatte i sidste uge en undersøgelse af Ruslands Hus og en række tilknyttede organisationer. Undersøgelsen er nu afsluttet.
Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har stadig et for lavt sikkerhedsniveau4.10.2022 08:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og danske virksomheder er i dag blandt EU’s mest digitaliserede. Men en stor del af landets SMV’er har fortsat udfordringer, når det gælder it-sikkerhed. Det viser en ny analyse fra Erhvervsstyrelsen
Grønt iværksætterpanel afleverer sine første anbefalinger til regeringen2.6.2022 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Iværksætterpanel, som blev nedsat af erhvervsministeren i november 2021, afleverer i dag sine første anbefalinger til regeringen. Grønne iværksætteres adgang til finansiering skal styrkes, og det skal være lettere at dokumentere sin positive klimapåvirkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum