Haderslev Kommune helt i top på byggesager
”Jeg er rigtig stolt af vores flotte placering i den landsdækkende statistik. Vi har et klart mål om at være en kommune i vækst, og det understøtter vores sagsbehandling, så vores borgere og virksomheder ikke skal vente på at kunne komme videre med deres byggeri”, siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil.
Den flotteste placering får Haderslev Kommune i kategorien industri- og lagerbygninger, hvor man er landets hurtigste kommune med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 15 dage.
Derudover tager Haderslev Kommune andenpladsen for simple konstruktioner, tredjepladsen for enfamiliehuse, fjerdepladsen for etagebyggeri til erhverv og femtepladsen for etagebyggeri til boliger.
”Vi ligger i top 5 i alle fem kategorier, og det må man sige på godt sønderjysk, at det er godkendt. Derudover ligger vi langt inden for rammen af KLs servicemål, så det er jeg godt tilfreds med”, siger H. P. Geil.
Haderslev Byråd har netop igangsat nye initiativer, hvor man satser massivt på vækst i tre spor; erhverv, bosætning og uddannelse – en indsats som sagsbehandlingen ifølge borgmesteren er med til at understøtte.
”Øget vækst er grundlaget for, at vi kan skabe øget velfærd. Derfor skal det være nemt for vores virksomheder og borgere at komme i gang med deres projekter. Det understøtter vi allerbedst gennem god og hurtig sagsbehandling” siger H. P. Geil og fortsætter:
”Sagsbehandlingstiden på byggesager har været et prioriteret område i mange år, fordi det er afgørende for at vi kan skabe vækst og udvikling i kommunen, så derfor glæder det mig også at se, at vores indsats bærer frugt.”
Fakta:
Simple konstruktioner:
- Nummer 2 i Danmark
- Haderslev Kommune har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9 dage (123 sager)
- Nummer 1 er Vallensbæk med gennemsnit på 2 dage (16 sager)
Enfamiliehuse:
- Nummer 3 i Danmark
- Haderslev Kommune har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12 dage (175 sager)
- Nummer 1 er Vallensbæk med gennemsnit på 3 dage (28 sager)
Industri- og lagerbygninger:
- Nummer 1 i Danmark
- Haderslev Kommune har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 15 dage (20 sager)
Etagebyggeri, Erhverv
- Nummer 4 i Danmark
- Haderslev Kommune har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 22 dage (24 sager)
- Nummer 1 er Assens med gennemsnit på 5 dage (10 sager)
Etagebyggeri, Bolig:
- Nummer 5 i Danmark
- Haderslev Kommune har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 20 dage (21 sager)
- Nummer 1 er Fanø med gennemsnit på 7 dage (9 sager)
Statistikken findes på KLs hjemmeside www.kl.dk/servicemaal - direkte link til pdf: https://www.kl.dk/media/26698/kl-servicemaalstatistik-2020.pdf
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkKent Skovfoged HansenAfdelingsleder, Byggeri og Sekretariat i Teknik og Miljø
Tlf:23 49 04 66kewh@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum