Freeway går ind i FinTech og tilbyder gratis betalingsgateway til alle webshops
“I Freeway har vi altid investeret i iværksætteri og de seneste år har vi investeret i nogle rigtig spændende virksomheder gennem tv-programmet Løvens Hule på DR. Men vi er jo selv iværksættere og innovationen internt i Freeway har aldrig stået stille. Vores seneste skud på stammen er Freepay, som vi glæder os rigtig meget til at vise hele den danske internetbranche”, siger Morten Wagner Jr. Som ejer Freeway koncernen sammen med sin far Morten Wagner Sr.
Det skal være gratis for webshops at modtage betalinger. Det mener Morten Wagner Jr. og Freeway-koncernen, der står bag 30 hovedsageligt webbaserede virksomheder. Derfor lancerer internetkoncernen nu sin helt egen betalingsgateway Freepay eksternt og tilbyder den gratis til alle landets webshops.
Betalingsgatewayen står blandt andet for det betalingsvindue hos webshoppen, hvor kunden indtaster sine betalingskortoplysninger, og som håndterer oplysningerne sikkert.
”Vi vil gerne gøre det nemmere at drive internetforretning i Danmark, og vi gør derfor Freepay gratis. Vores hjerte banker for iværksætteriet, og vi vil gerne understøtte det danske iværksætteri. Men de største erhvervsspillere i landet er naturligvis også velkomne hos os. Og de får det også gratis,” siger Freepay-ejer Morten Wagner Jr.
Med Freepays betalingsgateway skal den erhvervsdrivende som standard kun betale gebyrer til den indløser, der står for at flytte pengene fra kundens konto til webshoppen – der skal altså ikke betales noget til Freepay.
“Vi byggede Freepay for over 20 år siden, fordi der på det tidspunkt kun var Nets/Dibs på det danske marked, og vi ville have vores egen betalingsservice. Nu har vi lanceret Freepay eksternt, så alle kan få glæde af den”, siger Morten Wagner Jr.
Nyt marked, men gamle rødder
Freeway-koncernen har i mange år været til stede inden for EdTech, boligmarkedet og E-handel generelt. Med lanceringen af Freepay eksternt bevæger man sig for første gang ind i FinTech, finansiel teknologi. Et marked, der de senere år har tiltrukket flere og flere investeringskroner.
“Der er ingen tvivl om, at vi som internetkoncern og investor i webbaserede virksomheder gerne vil være frontløber inden for tech, og derfor er det finansielle techmarked også et potentielt nyt nøglemarked for os. Med Freepay tester vi markedet med et stærkt produkt, der kan gavne mange,” siger Morten Wagner Jr.
Ejeren fremhæver, at man i udviklingsarbejdet især har fokuseret på at skabe en gateway, der lever op til de højeste sikkerhedsniveauer på markedet, og at man har brugt den årelange erfaring med webhandel til at designe betalingsvinduet til at øge antallet af gennemførte køb, så det også her kan gøre livet nemmere for internetforretningen.
Timingen er ikke tilfældig
Lige nu sker der store ændringer i branchen, idet 3D-secure opslag nu er et krav på alle online betalinger i Europa, hvor man skal godkende sin betaling med f.eks. NemID. “Det kræver, at alle kunder i markedet og vores konkurrenter skal ændre deres betalings flow, og derfor er det et godt tidspunkt at lancere Freepay på”, siger Morten Wagner Jr. Den gode timing er yderligere forstærket af danskernes øgede internethandel som følge af Corona.
Med lanceringen af gratis-modellen for betalingsgatewayen Freepay går koncernen tilbage til sine rødder og den tankegang, der også gav den sit navn: At man godt kan skabe en sund forretning, samtidig med kerneproduktet er gratis.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Røhr KristiasenMarketing DirektørFreeway Aps
Tlf:20149922Tlf:20149922thomas@freeway.dkBilleder
Links
Information om Freeway
Freeway-koncernen består af omkring 30 hovedsageligt webbaserede virksomheder og har hovedsæde i Viborg. Koncernen investerer i iværksætteri.
Freeways første virksomhed var Dating.dk, der blev skabt i 1998 og var en af verdens første kæresteportaler.
Følg pressemeddelelser fra Freeway
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Freeway
Revolutionerende Digital Billetløsning til garderobe med Freepay4.9.2024 14:23:01 CEST | Pressemeddelelse
Qlezz er en innovativ platform, der specialiserer sig i digitale garderobe billetløsninger til events, diskoteker osv. Deres mål er at gøre det lettere for arrangører at håndtere billettering og betalingsprocesser, og samtidig give deltagere en problemfri oplevelse fra start til slut. Qlezz’s system er designet til at være fleksibelt og brugervenligt, hvilket gør det ideelt til alt fra mindre events til store festivaler.
Freepay lancerer Freepay PayOut – Den ultimative løsning til digitale realtime udbetalinger4.7.2024 08:33:51 CEST | Pressemeddelelse
Freepay lancerer PayOut: En revolutionerende tjeneste, der tilbyder virksomheder en nem, sikker og effektiv metode til at håndtere realtime udbetalinger til kunder, leverandører og medarbejdere verden over.
Freepay går dybere ind i online betalingsverdenen11.5.2023 10:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Freepay styrker nu deres position på det danske marked som betalingsudbyder og har derfor indgået et samarbejde med Finaro. Derved kan Freepay nu tilbyde en bredere løsning indenfor onlinebetaling på forskellige tekniske platforme - såvel fysisk som online, hvor kortbetaling indgår.
Hvad snakkede de danske singler mest om i 2021 - Dating.dk ser tilbage på året der gik27.12.2021 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Kærlighed efter 2 år med Corona 2021 er snart ved vejs ende og her ved årets afslutning raser Covid-19 pandemien stadigvæk verden over. I snart 2 år har Corona-restriktioner fyldt meget. Nedlukninger, afstandskrav og forsamlingsforbud har gjort det svært for os at være sociale, og ensomhed, afsavn og hudsult er følelser som mange af os har kunne nikke genkendende til. På Dating.dk har vi da også oplevet en markant vækst i antallet af nye profiler og i aktiviteten blandt vores medlemmer. Måske bl.a. fordi man ikke har kunne mødes og date på normalvis. Men hvordan er det så gået for alle dem, som har søgt mod Danmarks største datingsite? Hvordan er deres syn på kærligheden her hvor 2021 lakker mod enden? Læs med og bliv klogere på året der gik, for alle singlerne på Dating.dk.
Kim Faber og Janni Pedersen er Årets forfatter5.11.2021 16:10:00 CET | Pressemeddelelse
Online boghandlen Plusbog.dk har netop offentliggjort, at de danske bogelskere har valgt krimi-ægteparret Kim Faber og Janni Pedersen som Årets Forfatter 2021.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum