Lolland Kommune

Stor aktivitet på teknik- og miljøområdet

Del
Olietanke, sommerhuse, byfornyelse og byggesager. Spørgsmålene er mange og variationen stor. År 2020 har budt på masser af byggelyst og nye initiativer i Lolland Kommune. Ikke mindst i lyset af den kommende Femernforbindelse.

På teknik- og miljøområdet har der i år 2020 været fart over feltet. Mere end 10.000 myndighedssager er blevet håndteret om alt fra til- og ombygning, olietanke og husdyrhold til sommerhuse, husbåde og naturturisme. Til sammenligning var samme tal i 2019 kun 6.000.

”Det er et meget stort og flot stykke arbejde, der bliver udført af alle vores dygtige medarbejdere, og vi kan tydeligt se, at Fermernbyggeriet er begyndt at tage form. Det trækker et væld af positive spor, og giver en ny dynamik og stor aktivitet i vores område”, fortæller Leif Utermöhl, der er formand for Teknisk Udvalg, og fortsætter:

”Det er især antallet af bygge- og plansager, der er steget. Her har der f.eks. været stor interesse for nye boligområder i både Nakskov og Maribo, og der er blandt andet blevet arbejdet med at udvikle Svaneparken og Søndre Boulevard i Maribo, ligesom vi har store forventninger til de kommende indsatser på Sydkajen og i den centrale del af bymidten i Nakskov. Det vil på sigt være et løft, der kan mærkes i vores charmerende bymiljøer”.

Et andet vigtigt område handler om olietanke, hvor der i 2020 er blevet lagt en ekstraordinær stor indsats: ”Vores administrative arkiver er blevet opdateret, og vi har oplevet en stor interesse fra mange borgere, der spørger til nye og mere miljørigtige løsninger – det er i sig selv et stort og positivt skridt i en mere grøn retning”, forklarer Leif Utermöhl.


Gang i turismen

Også når det gælder sommerhuse og andre former for sekundære boliger, kan man mærke en fremgang: ”Vi kan se, at turismen blomstrer på Lolland. Der har i 2020 været spørgsmål og sager om f.eks. turisthoteller på både sydkysten og i Nakskov, nye sommerhusområder på øerne i Smålandsfarvandet og i både Bandholm og Kragenæs har der været interesse for husbåde”.

Også flexboligordningen er blevet populær: ”Det er tydeligt, at flere har fået øjnene op for de ekstra muligheder en flexbolig kan tilbyde, og der bliver løbende givet mange forhåndstilkendegivelser på, om en ejendom kan anvendes til flexbolig eller ej”, forklarer Leif Utermöhl, der gerne vil sende en stor ros til de mange medarbejdere på området:

”Vi har i Lolland Kommune i år 2020 oplevet at få endnu flere sager og spørgsmål på teknik- og miljøområdet end i de foregående år – og det endda på trods af, at meget har været lukket ned og mange har været hjemsendt. Det er i det lys yderst imponerende, at det er lykkedes at håndtere et så stort antal sager på et niveau, hvor vi kan sikre, at både borgere og virksomheder får en hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling i høj kvalitet. Det vidner om et meget højt fagligt niveau. Det er jeg stolt af – og det er afgørende for, at vi i Lolland Kommune forstår at gribe de muligheder, der netop nu og i de kommende år vil se dagens lys, når byggeriet af den kommende femernforbindelse tager form”.

Kontakter

Leif UtermöhlFormand for Teknisk Udvalg

Tlf:20 25 92 45

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse

Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye