Krifa

Dragør-borgmester stiller op som formand for Krifa

Del
46-årige Eik Dahl Bidstrup, der siden 2014 har været borgmester i Dragør, er kandidat, når Krifa skal vælge ny formand 28. maj

Efter 20 år med Søren Fibiger Olesen i front skal Krifas repræsentantskab og hovedbestyrelse vælge ny formand. Det sker på Krifas repræsentantskabsmøde 28. maj 2021.  

46-årige Eik Dahl Bidstrup, der i dag er borgmester for Venstre i Dragør Kommune, har ladet sig opstille som kandidat til formandsvalget indstillet af en enig hovedbestyrelse. I søndags udløb fristen for indlevering af kandidaterklæringer, og Eik Dahl Bidstrup er opstillet som eneste kandidat. 

Central spiller 
Formandskandidaten har i de seneste seks år siddet i Krifas Advisory Board for God Arbejdslyst, hvor meningsdannere og eksperter har bidraget med input og viden til Krifas trivselsarbejde. 

- Krifa er enormt spændende som organisation, og jeg ser Krifa som en central spiller på fremtidens arbejdsmarked, lyder det fra Eik Dahl Bidstrup.  

Trækker på erfaring 
Den nuværende borgmester har stor sympati for Krifas mission om at fremme god arbejdslyst, og formandskandidaten har masser af erfaringer at trække på. 

- Jeg er stor tilhænger af Krifas syn på arbejdsmarkedet – at arbejdstager og arbejdsgiver er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Jeg har i mit virke som borgmester set, hvad konflikter forårsager, og det er sjældent noget godt, siger Eik Dahl Bidstrup. 

28. maj holder Krifas repræsentantskab landsmøde, hvor Eik Dahl Bidstrup officielt skal vælges. Der skal desuden vælges medlemmer til hovedbestyrelsen. 

Nøgleord

Kontakter

Formandskandidat Eik Dahl Bidstrup: 30101078/ eik.krifa@gmail.com


Pressekontakt Fie Rødkjær Møller: 21642021/ frn@krifa.dk

Billeder

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse

Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.

Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse

Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye