Ny plan sikrer flere teststeder til borgerne

Højest 20 kilometer til en test for COVID-19 i Region Sjælland. Det er bare ét af elementerne i den nye og plan for testområdet, som Region Sjælland har udarbejdet i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og kommunerne i regionen. Planen tager samtidig hensyn til de behov, regionens virksomheder har.
Der er tale om en plan, som sikrer fleksibel og effektiv testning tæt på regionens borgere. Let og lige adgang for alle. Det er en samfundsopgave som parterne – region, kommuner og virksomheder – vil løfte i fællesskab.
Grundstenen i planen er en konstant og løbende monitorering og tilpasning til de til enhver tid eksisterende behov. Det gælder overordnet i forhold til de krav og målsætninger, som de nationale myndigheder udstikker. Baseret på de aktuelle behov justeres planen løbende med 14 dages intervaller.
Oprustning af testkapaciteten
Med samlet 29.000 test om dagen opruster Region Sjælland og kommunerne sammen kampen mod COVID-19. Derfor kan regionens borgere nu se frem til ikke at have længere end 20 kilometer til et teststed.
- Let adgang til test og hurtige svar er en nøglefaktor i kampen mod COVID-19. Jo hurtigere vi kan finde dem, der er smittet med COVID-19, jo mere effektivt kan vi stoppe en smittekæde. Derfor gør vi det mere tilgængeligt ved at tilbyde enten PCR eller kviktest inden for 20 kilometer, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Planen for testområdet består af faste testcentre og teststeder med enten PCR eller kviktest, mobile testenheder og egentest i kommunerne, hvor personalet oplæres til at udføre en test. Testcentre og -steder bliver fordelt over hele regionen.Testcentrene har stor kapacitet og kan håndtere mange borgere hver dag. Teststederne har mindre kapacitet og har åbent på hverdage eller udvalgte dage. Åbningstiderne imødekommer de forskellige befolkningsgruppers behov.
Planen for test vil løbende blive tilpasset til myndighedernes krav på testområdet.
Borgernært, fleksibelt og effektivt
Fordelingen af test justeres løbende for at kontrollere og inddæmme smittespredningen. Her gør de forskellige tilbud det muligt at tilpasse testindsatsen til de lokale fysiske forhold og sætte ekstra hårdt ind de steder, hvor der er store smitteudbrud eller et ekstraordinært behov for at tilbyde test.
- Test tæt på dig. Sammen med kommunerne har vi skabt sammenhæng i testindsatsen, så borgerne ikke skal tænke over, hvad regionen og hvad kommunerne har ansvar for. Set fra borgernes synspunkt skal det bare fungere - være fleksibelt og effektivt. Vi har i fællesskab med kommunerne arbejdet på at finde sammenhængende løsninger, som tilgodeser borgerne i hele regionen, siger Heino Knudsen og fortsætter:
- Det er vigtigt for os, at man har nem adgang til enten PCR- eller kviktest, siger Heino Knudsen.
Mobile kviktestenheder
Testcentre og -steder suppleres af mobile testenheder, som blandt andet skal bruges på kommunale arbejdspladser og private virksomheder. Det er kommunerne, der står for planlægningen af test af kommunalt personale og beboere på institutioner.
- Med de ekstra mobile kviktestenheder får kommunerne nu også mulighed for at screene medarbejdere på plejecentre og bosteder, og vi er også klar, når skoler og uddannelsesinstitutioner begynder at åbne igen. Det er vigtigt og vil give stor tryghed for medarbejdere, beboere og pårørende, siger Niels Hörup, formand for KKR Sjælland og borgmester i Solrød Kommune.
De mobile testenheder bruges også til at tilbyde test hos private virksomheder, ligesom det lige nu også er inde i overvejelserne at tilbyde oplæring, så virksomhederne har mulighed for at teste personalet med egentest. Kommunerne og regionen arbejder desuden på at udvide ordningen med egentest af personale og beboere, som lige nu gælder for en række kommunale institutioner.
Fakta:
Med den nye testplan vil der være 6 testcentre og 16 teststeder (PCR), 6 testcentre og 8 teststeder (kviktest), 2 teststeder ved grænsen (Kun for ind- og udrejsende) i Region Sjælland og samlet 56 mobile enheder. Med den nuværende kapacitet kan der udføres 29.000 test om dagen.
Du kan læse mere om test for COVID-19 i Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk/covid19
PCR-test
Du kan bestille tid til en PCR-test på www.coronaprover.dk. Region Sjælland tilbyder PCR-test i alle regionens kommuner.
Kviktest
Mandag den 1. februar åbnede testcentre(kviktest) med daglig åbningstid fra klokken 8.00-20.00 i Roskilde, Køge, Ringsted, Kalundborg, Nykøbing F. og Næstved.
Adresser findes her: https://www.sos.eu/da/nyheder/2021/covid-19-test-lokationer/
Der vil være mulighed for tidsbestilling og for fremmøde uden tidsbestilling.
De kommende uger åbnes en række teststeder med kviktest. Åbningstiderne vil variere og fordeles efter behov, men de vil i udgangspunktet have åbent én hverdag og én weekend-dag hver uge.
De placeres i følgende byer: Stubbekøbing, Gedser, Præstø, Skælskør, Korsør, Nakskov, Holbæk og Asnæs.
Tidsbestilling og fremmøde uden tidsbestilling vil også være muligt i de mobile testenheder.De endelige adresser findes i løbet af uge 6, og vil herefter fremgå på SOS Internationals hjemmeside: https://www.sos.eu/da/nyheder/2021/covid-19-test-lokationer/
Mobile testenheder til virksomheder
Der er godt 38.000 private og knap 3.500 offentlige virksomheder i Region Sjælland. Virksomheder, plejehjem, bosteder og skoler kan anmode om en af Region Sjællands mobile testenheder til Covid-19-test af borgere og ansatte.
Læs mere på: https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/covid19/teststeder/Sider/anmod-test.aspx
Kontakter
Regionrådsformand Heino Knudsen, 51 14 54 96
Formand for KKR Sjælland og borgmester i Solrød Kommune Niels Hörup, 61 66 03 75
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
Sidste rejsegilde ved Projekt Universitetshospital Køge8.4.2025 16:13:06 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital i Køge har nået en milepæl - alle bygningerne er nu oppe i fuld højde.
Region Sjælland: Ny strategi skal gøre byggerier mere bæredygtige4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget en ambitiøs strategi for bæredygtigt byggeri, der skal sikre lavere CO₂-aftryk, mere genanvendelse og grønnere løsninger i regionens bygninger.
Nu udvider lægevagten åbningstiden fem steder4.4.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjællands lægevagt udvider nu åbningstiden i de fysiske konsultationssteder i Kalundborg, Nykøbing Sjælland, Ringsted, Vordingborg og Nakskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum