Godt en million kroner skal hjælpe afskedigede medarbejdere efter Aviator Airport Services konkurs
Virksomhederne i Københavns Lufthavn har lidt store tab som følge af corona-pandemien. Aviator Airport Service A/S havde allerede i sommer fyret knap 300 medarbejdere, og den 21. december 2020 blev virksomheden med dens 244 ansatte erklæret konkurs.
Godt halvdelen af medarbejderne kan fortsætte i nyt firma, mens andre allerede var blevet varslet og er omfattet af hjælp fra tidligere varslingspuljemidler.
Derfor er der søgt om 1,1 mio. kroner til de resterende 49 medarbejdere, som blev fritstillet den 31. december 2020. Pengene skal bruges på hjælp til rådgivning og opkvalificering, og midlerne har beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard nu bevilget.
De afskedigede og fritstillede medarbejdere er primært ufaglært og faglært arbejdskraft, og en overvejende del af dem er ufaglærte. Aldersfordelingen er mellem 20 – 65 år, men med en gennemsnitsalder på 35 år er der tale om en relativ ung arbejdsstyrke. Det er derfor vigtigt at klæde dem på til fremtidens arbejdsmarked, og de kan få mange år i en anden branche.
Hjælpen vil bestå i kompetenceafklaring, rådgivning om brancheskift og assistance til ansøgninger. Opkvalificering kan ske gennem Job-VEU modellen og gøre det muligt at skifte spor til fx sosu-området, lager og logistik, detailhandel eller automatiktekniker.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er ked af at høre, at endnu 49 ansatte er fritstillet efter konkursen. Det giver en stor usikkerhed for fremtiden for den enkelte og måske også dennes familie – især i en tid hvor det kan være endnu mere svært at finde et nyt job. Ledighed er ikke kun den enkeltes ansvar, og vi skal række ud som samfund og hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet.
- Det er desværre langt fra de første afskedigelser i virksomheder i Københavns Lufthavn, og det er trist at se, hvor hårdt ramt området er. Jeg har under corona givet dispensation fra varslingsreglerne, så over 70 mio. kroner er gået til hjælp fra Jobcenter Tårnby. Jeg håber, at også denne dispensation kan være med til at hjælpe de afskedigede til at finde et andet arbejde.
RAR kan inden for rammerne af varslingspuljerne bevilge midler til en varslingsindsats, hvis en virksomhed afskediger mindst 50 procent af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte. Ministeren kan give en dispensation fra dette, hvis mulighederne for at finde andet arbejde på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fra nytår får dømte kriminelle i retspsykiatrien fjernet forsørgelsesydelser11.12.2025 10:27:28 CET | Pressemeddelelse
Dømte kriminelle vil fra årsskiftet ikke længere have ret til at få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige under deres indlæggelse eller anbringelse i retspsykiatrien. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
