Ny gasledning vil skabe vækst og udvikling på Lolland-Falster

Fra 2024 vil en ny gasledning forsyne Lolland-Falster med mere klimavenlig energi samtidig med, at det skaber bedre vækstvilkår for erhvervslivet og fastholder lokale arbejdspladser. Sådan lyder ambitionerne i regeringens planer om at anlægge en ny gasledning til Lolland-Falster. Planen er, at der på sigt vil løbe 100 pct. fossilfri biogas gennem ledningen.
Det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at regeringen investerer i at udvikle en region med afsæt i den grønne omstilling.
- Det er meget glædeligt for området omkring Lolland-Falster, at der kommer en vækstindsprøjtning af denne kaliber, som helt sikkert vil skabe vækst og udvikling lokalt. Med denne beslutning sender regeringen et vigtigt signal om, at man prioriterer og investerer i lokal og regional vækst med afsæt i den grønne omstilling. Det er den vej, vi skal nedad, hvis den grønne omstilling skal blive en succes i hele landet. Samtidig skaber dette projekt selvfølgelig også store forventninger i resten af landet om lignende regionale investeringer, lyder det fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver gasledningen ca. 115 km lang og vil strække sig fra Sydsjælland over Falster og ende i Nakskov.
Projektet vækker også glæde lokalt hos borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, der også er bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd.
- Med det her projektet sikrer man en kombination af grøn omstilling og regional udvikling. Og det er fremtiden for os alle sammen. At det første store projekt af den slags ligger i netop mit lokalområde er fantastisk, for det vil i den grad gøre en forskel for vækst og erhvervsudvikling i hele regionen. Samtidig giver det virksomhederne mulighed for at blive mere klimavenlige, og det er i sidste ende til gavn for den grønne omstilling.
I en pressemeddelelse skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at andelen af bæredygtig biogas i det danske gasforbrug forventes at stige fra ca. 20 pct. til ca. 50 pct. fra 2020 til 2030. Mens der i 2040 er potentiale for, at al dansk gasforbrug består af gas fra vedvarende energikilder.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Løft i kommunernes økonomiaftale – men behov for mere27.5.2025 15:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Set i lyset af en stærk dansk økonomi, burde kommunernes økonomiaftale for 2026 i højere grad sikre de økonomisk pressede land- og yderkommuner bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd. Organisationen efterlyser desuden en flerårig løsning, hvis skævvridningen mellem land og by ikke skal blive større i de kommende år frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Landdistrikter: Lukkelovsaftale giver nye muligheder til butiksliv i mindre hovedbyer og centerbyer27.5.2025 10:52:42 CEST | Pressemeddelelse
Ny lukkelovsaftale vil skabe større fleksibilitet, så butikker i mindre hovedbyer og centerbyer får mulighed for at holde åbent på de sidste lukkedage. Landdistrikternes Fællesråd håber, at det medvirker til mere levende bymidter, særligt til glæde for gæster og turister. Organisationen finder det også vigtigt, at ændringen kun omfatter butikker placeret i bymidten eller lokalcenteret - og ikke butikker i storcentre og stormagasiner.
Landdistrikter: Kommunernes økonomiaftale bør sikre velstand til hele landet26.5.2025 14:33:46 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2026 er på trapperne, og for Landdistrikternes Fællesråd er det vigtigt, at de særligt vanskeligt stillede kommuner får et tiltrængt økonomisk løft. Organisationen opfordrer desuden til at hæve særtilskudspuljen til 1 milliard kroner.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg16.5.2025 12:45:17 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 16. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer, samt genvalg til fem nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed går organisationen endnu et år i møde med et stærkt mandat i ryggen.
Landdistrikter: Rigide regler for pengeinstitutters udlån bremser erhvervsudvikling og bolighandler16.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landet over kæmper lokalsamfund i landdistrikterne for at skabe erhvervs- og boligudvikling, men meget stramme regler for pengeinstitutters kreditvurdering spænder ben for udlån, selvom økonomien og tilbagebetalingsevnen er sund hos virksomheden eller den potentielle boligkøber, erfarer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum