Fødevarestyrelsen skærper kontrol med salmonella i kvæg
Salmonella Dublin-bakterien er alvorlig for kvæg og mennesker og målet er at udrydde den i kvægproduktionen. Derfor skruer Fødevarestyrelsen op for kontrollerne i besætninger, som er konstateret smittet. Fra 1. juli kan ejerne af smittede besætninger se frem til to årlige kontroller fra Fødevarestyrelsen som et led i en netop godkendt bekæmpelsesplan.
- I dag er ca. 10 pct. af kvægbesætningerne smittet med Salmonella Dublin, mod ca. 25 pct. i 2002. Derfor ved vi, at kvægavlerne kan slippe af med Salmonella Dublin, hvis de sørger for god hygiejne og holder smittede og raske dyr adskilt, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.
Kvægavlerne har allerede pligt til at teste dyrene for Salmonella Dublin fire gange om året. Hvis en besætning viser sig at være smittet, bliver den underlagt et såkaldt "Offentligt Tilsyn", hvor Fødevarestyrelsen stiller særlige krav til håndtering af dyrene for at undgå, at smitten spreder sig. Samtidig får landmanden forbud mod at sælge eller flytte sine dyr. Men der er brug for en ekstra indsats.
- Hvis vi skal i mål med at udrydde Salmonella Dublin, er vi nødt til at få alle kvægavlere med i arbejdet, og vi sætter nu ind med gebyrbelagte ekstrakontroller og vejledning, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge.
Salmonella Dublin er en bakterie, som udgør et særligt problem i kvæg. Dyrene kan have symptomer i form af diarré, lungebetændelse, høje abortrater, høj kalvedødelighed og nedsat mælkeproduktion, men de kan også være smittet uden at være syge. Bakterien smitter især fra mor til diende kalve, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen særlige tiltag for at forhindre, at den spreder sig til kalvene.
Salmonella Dublin-bakterien kan være særdeles alvorlig, især for mennesker med nedsat immunforsvar. Hvert år får 20-30 mennesker en infektion med Salmonella Dublin, den er dødelig for én ud af tre.
Man kan blive smittet med Salmonella Dublin, hvis man har kontakt med kvæg. Bakterien kan også smitte via fødevarer, som fx fersk kød eller upasteuriseret mælk fra smittede dyr.
Læs mere om Salmonella Dublin på Fødevarestyrelsens hjemmeside HER
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34.
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader15.10.2024 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark28.5.2024 10:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum