Lande går sammen i bekymring for EU-mindsteløn
Danmark, Sverige, Østrig, Nederlandene, Irland, Polen, Ungarn, Estland og Malta skrev i dag under på et fælles brev til det portugisiske EU-formandskab. På et virtuelt ministermøde blev udfordringerne diskuteret, og på tværs af landene hersker der skepsis over for, om et direktiv om mindsteløn er den rette vej at gå. Samtidig vil landene arbejde for at udvide alliancen til endnu flere lande.
I sidste måned besluttede Folketinget at indgive en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen. Det er et greb, som de nationale parlamenter i EU-medlemslandene kan bruge, hvis de mener, at EU blander sig i noget, som bedst håndteres nationalt. Derudover stiller Danmark spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er hjemmel i traktaten til at indføre sådan et direktiv om mindsteløn.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er glad for, at vi nu kan gøre fælles front mod et direktiv om en EU-mindsteløn. Vi vil naturligvis fortsætte arbejdet med at række ud til endnu flere medlemslande, for fra dansk side mener vi, at EU skal blande sig udenom på dette område. Vi er godt klar over, at det fortsat vil være op ad bakke, men det skal ikke afholde os fra at kæmpe imod forslaget.
- Samtidig tvivler vi fortsat stærkt på, at EU-Kommissionen har de nødvendige traktatmæssige beføjelser til at foreslå et sådant direktiv om mindsteløn. Vi i regeringen mener ikke, at Kommissionens argumenter herfor er overbevisende, og vi fortsætter også arbejdet ad det spor. Rådets Juridiske Tjeneste er i færd med at foretage en vurdering af dette spørgsmål, og jeg ser frem til at nærstudere deres vurdering, når vi får den at se.
- Vi er bange for, at man med et direktiv om mindsteløn i EU risikerer at skade den danske model. Den er afhængig af stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden, når der skal forhandles overenskomster og fastsættes løn- og arbejdsvilkår. Vi frygter, at de potentielt kan blive svækket med indførelse af dette forslag.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum