Ekstrabevilling sikrer børn og unge sunde tænder i Furesø

Gennem de sidste 10 år er tandsundheden blandt Furesøs børn og unge blevet markant bedre. For 10 år siden havde hvert barn og ung under 18 år i gennemsnit ét hul. I dag har blot hver anden et hul. Det skyldes, at alle børn indkaldes til tandlægetjek hver 18. måned.
Hele denne forebyggende indsats kan sættes over styr. For coronasituationen har betydet, at færre børn kunne komme til tandlæge, og der går nu længere tid mellem hvert tandlægetjek. Den negative udvikling satte Furesø byråd stop for onsdag den 27. januar 2020.
”Gratis tandlæge til børn og unge er en hjørnesten i vores nære sundhedsvæsen. Dårlig tandsundhed kan føre til infektionssygdomme i øvre luftveje, diabetes og hjertekarsygdomme. Derfor er det så vigtigt, at vi forebygger huller hos børn og opdager dårlig mundhygiejne i tide. Med en ekstra bevilling markerer vi, at coronasituationen ikke må skade børn og unges tænder i Furesø,” siger Bettina Ugelvig Møller (S), formand for dagtilbud og familier.
Tandlægetjek hver 18. måned
Byrådet har besluttet tidligere, at hvert Furesø-barn skal indkaldes til tandlægeundersøgelse hvert 18. måned, fordi det interval betyder, at tandplejen kan udføre sit forebyggende arbejde. På grund af nedlukningen i foråret 2020 og coronarestriktionerne efterår og vinter har færre børn været til tandlæge. Der er oparbejdet en pukkel, der betyder, at hvert barn uden den ekstra bevilling måtte vente op til 24 måneder mellem hvert tandlægebesøg. Det er på kanten af det forsvarlige i forhold til at kunne opspore sygdomme i tide, som er tandplejens kerneydelse.
Byrådet har afsat 833.000 kr. i sin ekstrabevilling for 2021. Nu ansættes der et ekstra team i Tandplejen i Furesø med en tandlæge og en klinikassistent, der kan supplere den nuværende medarbejderstab. Ekstrabevillingen betyder, at de kan genoprette tandplejen og igen se hvert barns tænder hver 18. måned igen fra midten af 2021. Indtil den offentlige tandpleje er oppe at køre, kan forældre benytte private tandlæger og få refunderet 65 procent af udgiften i tandplejen for deres børn. Se tandplejens hjemmeside på tandplejen.furesoe.dk for yderligere information.
Furesø Kommune forsøger at få den ekstra bevilling kompenseret via de statslige corona-midler for 2021.
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBettina Ugelvig Møller (A)
Formand for Udvalg for dagtilbud og familier; Medlem af Udvalg for skole og ungdomsuddannelse; Næstformand af Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.
Enigt byråd bag høringssvar om Hillerødmotorvejens udvidelse: Ikke flere biler29.8.2025 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Furesø Byråd har i høringssvar til Vejdirektoratet meddelt, at kommunen ikke ønsker flere biler igennem Furesø. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen. Planen præsenteres for Folketingets Transportudvalg den 2. september.
Gratis skolemad til mellemtrinnet på Lille Værløse Skole28.8.2025 11:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Lille Værløse Skole er udvalgt i Børne- og Undervisningsministeriets nationale forsøg med skolemad uden forældrebetaling til elever i 4.-6. klasse. Skolen modtager over 7 millioner kroner til ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum