Guldborgsund Kommune lancerer nyt dagbehandlingstilbud til borgere med overforbrug af rusmidler

Borgere i Guldborgsund Kommune med et misbrug af stoffer eller alkohol, får nu et udvidet tilbud sideløbende med den nuværende ambulante behandling. I løbet af januar åbner Guldborgsund Kommune et nyt dagbehandlingstilbud.
Hidtil er borgere, der ønsker rusmiddelbehandling, blevet tilbudt ambulant behandling med individuelle samtaler og eventuel gruppebehandling.
Social, Sundhed og Omsorgsudvalget har nu besluttet, at der skal oprettes et nyt dagbehandlingstilbud i Center for Afhængighed i Nykøbing Falster med behandling fem dage om ugen. I første omgang er der tale om et toårigt projekt, med forventning om, at det kan blive et fast tilbud efter projektperioden.
Der er tale om et højintensivt tilbud, hvor borgerne får mulighed for at øve sig i at forblive stoffri i deres nærmiljø og deres hverdag. Borgerne får samtidig mulighed for at spejle sig i og danne netværk med andre borgere med samme eller lignende problemstillinger tæt på.
I dagbehandlingen arbejdes der udfra ”recovery”-metoden, som omhandler den personlige udviklingsproces hen mod ”at komme sig” - at komme ud af misbruget. Der lægges desuden vægt på at bruge naturen som rehabiliterende rum for borgeren, og det er således planen, at behandlingen cirka to dage om ugen skal foregå i naturen.
Bo Abildgaard, formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget, siger:
”Vi kan med dagbehandlingstilbuddet blandt andet tilbyde vores borgere med et misbrug en mulighed for at erstatte misbruget med meningsfyldt indhold i hverdagen. Vores borgere får mulighed for at indgå i relevante fællesskaber med andre borgere i lignende situationer, og borgerne får viden om deres egen situation og adfærd, hvilket øger borgerens evne til at handle anderledes,” siger Bo Abildgaard og tilføjer:
”Vi håber, at flere af vores borgere kommer ud af et misbrug og forbliver ude af misbruget og derved mestre deres daglige tilværelse uden behov for understøttelse af kommunen eller stimulerende midler, hvilket også vil føre til en større livskvalitet og glæde hos vores borgere.”
Borgere hjælpes på rette vej
Både landsdækkende undersøgelser og Center for Afhængigheds egne erfaringer peger på, at dagbehandling er en effektiv indsats, der giver borgerne længere misbrugsfrie perioder og færre tilbagefald efter endt behandling.
Lars Stryhn-Petersen, gruppeleder i Center for Afhængighed, fortæller:
”Nyere forskning peger på, at inddragelse af naturen kan have længerevarende positiv effekt på ændring af adfærd i forhold til blandt andet misbrug. Desuden ønsker vi at støtte vores borgere i at genfinde fokus på kroppen gennem motion. Blandt andet ved at bruge yoga, og det er også planen at indgå aftaler med lokale motionscentre,” siger Lars Stryhn-Petersen.
For at støtte borgerne i at danne netværk uden for Center for Afhængighed, er intentionen, at Guldborgsund Frivilligcenter skal kobles på, således at der også kan oprettes selvhjælpsgrupper.
Fakta om det nye tilbud
Borgerne møder ind i grupper fem gange om ugen. På årsbasis gennemføres der fire gruppeforløb. Hvert gruppeforløb varer 12 uger.
Dagbehandlingen er i første omgang et toårigt forsøgsprojekt.
Projektperioden bruges til at indsamle data og justere tilbuddet for at skabe et veldokumenteret grundlag, så man fra politisk hold kan tage stilling til, om tilbuddet skal gøres permanent.
Projektet forventes at blive sat i gang umiddelbart efter Social, Sundhed og Omsorgsudvalgets godkendelse. I foråret 2022 fremlægges en status på tilbuddet for udvalget.
For yderligere information kontakt:
Bo Abildgaard, formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget: 25 18 18 09
Lars Stryhn-Petersen, gruppeleder i Center for Afhængighed: 25 18 05 87
Emil Andersen: kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Fællesskab og fælles fodslag: Stubbekøbing rådhus får et løft med hjælp fra lokale kræfter15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en anlægsbevilling på 500.000 kroner kan en række konkrete forbedringer nu gennemføres på Stubbekøbing Rådhus. Bag projektet står en lang række foreninger, der bruger det gamle rådhus, og som i fællesskab har bidraget til en prioriteret ønskeliste til forbedringer.
Art Matter-festivalen kommer til Guldborgsund14.5.2025 14:18:30 CEST | Pressemeddelelse
I dagene omkring Kristi Himmelfart, fra den 28.-31. maj 2025, sætter Guldborgsund Kommune scenen for den storstilede festival for samtidskunst, Art Matter. Programmet er spækket med kunstarrangementer, der viser lokale kunstinitiativer med et særligt fokus på natur, trivsel og bæredygtighed.
Fra proceskrav til resultatstyring i beskæftigelsesindsatsen13.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale på Christiansborg om reform af beskæftigelsesindsatsen vil fokus fremadrettet være på, om kommunerne formår at få borgere i job eller uddannelse frem for på proceskrav. Guldborgsund Kommune har allerede gode erfaringer med resultatstyring i samarbejdet med en privat aktør.
15 millioner kroner uddeles til folkeoplysende foreninger i Guldborgsund Kommune12.5.2025 12:42:33 CEST | Pressemeddelelse
De folkeoplysende foreninger i Guldborgsund bliver tildelt ca. 15 millioner kroner i 2025 til folkeoplysende aktiviteter, herunder lokaletilskud, aktivitetstilskud og undervisningstilskud. Det har Folkeoplysningsudvalget i Guldborgsund godkendt.
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum