DI - Dansk Industri

DI: EU bør forbyde gruppe af problematiske stoffer

Del
Som den første industriorganisation støtter DI, at EU forbyder grupper af kemiske stoffer, hvis de er skadelige for mennesker og miljø. I dag bliver stofferne vurderet enkeltvist, inden de bliver forbudt, og det tager årevis per stof. Konkret foreslår DI, at EU forbyder ikke-nødvendig brug af PFAS-forbindelser, der af nogle bruges i muffinforme, regnfrakker og elektronik.

PFAS-forbindelser (poly- og perflouralkylstoffer) virker vand- og fedtafvisende, og de er blevet brugt i utallige produkter siden 1960’erne. Omfattende undersøgelser har dog bekræftet mistanken om, at stofferne er stærkt hormonforstyrrende og bliver ophobet i miljøet.

- Der er ingen grund til at udsætte forbrugerne for den risiko. Der findes i dag alternativer til disse stoffer i næsten alle forbrugerprodukter. Visse steder kan det dog være nødvendigt fortsat at benytte stofferne, indtil man har fundet alternativer. Det kan for eksempel være i nogle typer mikrochips og i en produktion, hvor stoffer ikke findes i det færdige produkt, siger miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard.

EU’s Miljøagentur har estimeret, at de mere end 4.700 PFAS-forbindelser, der er i handlen, fører til helbredsudgifter for mellem 52 og 84 milliarder euro om året.

- Det har enorme menneskelige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, at vi bruger disse stoffer. Og da der er tale om en så stor gruppe stoffer, kan man ikke benytte den kendte tilgang og vurdere hvert enkelt stof, inden man forbyder det. Derfor anbefaler vi et forbud mod en stor del af gruppen af stoffer, siger Karin Klitgaard.

Der har i de senere år været flere frivillige initiativer, hvor producenter og detailhandlen har udfaset produkter med perflourerede stoffer. Og i Danmark bruges stofferne ikke længere i produkter, der er i kontakt med fødevarer.

- Vi ønsker, at så mange produkter som overhovedet muligt skal være fri for stofferne på det europæiske marked. Det kræver et generelt forbud – med visse undtagelser. Vi ved, at europæiske forbud virker. Indholdet af ftalater i blodet hos danske mænd er faldet efter, at stofferne blev forbudt, siger Karin Klitgaard.

Forslaget er en del af det kemiudspil, som DI præsenterer i dag. Det kemiske område er et af de steder, hvor danske virksomheder kan gøre en stor forskel.

- Danske virksomheder er primært brugere af kemi og ikke producenter. Derfor er det naturligt for virksomhederne at gå foran og kræve, at de råvarer og komponenter, som de importerer, er sikre at anvende både for arbejdstagere og forbrugere, siger Karin Klitgaard.

EU-Kommissionen præsenterede i efteråret en kemistrategi med bæredygtighed for øje, som indeholdt et forslag om et forbud mod ikke-nødvendig brug af PFAS.

”Kemi i en bæredygtig fremtid – Udspil fra DI”

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN HOS DI RANDERS-NORDDJURS10.6.2025 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Industris regionale forening, DI Randers-Norddjurs, byder velkommen til tre nye medlemmer i bestyrelsen efter årets generalforsamling den 4. juni 2025 hos DI i Aarhus. De tre nye medlemmer i bestyrelsen, som blev valgt med applaus, er: Director, Head of Aerostructures Metal Manufacturing Thomas Steenfeldt Andersen, Terma Aerostructures A/S Direktør Morten Arnesen, Arena Randers | Randers Idrætshaller Direktør Henrik Rygaard, Rygaard Transport & Logistic A/S Bestyrelsen sagde farvel til HR-chef Chanett Mønster fra Arkikon A/S, der valgte ikke at genopstille, samt Lars Thomas Kristensen fra Thortrans A/S og Kim Egsmark Hovesen fra Terma Aerostructures, som trak sig i løbet af året på grund af jobskifte og salg af virksomhed. På generalforsamlingen blev følgende genvalgt til bestyrelsen: Direktør Peter Bogh Lindgaard, DermaPharm A/S Teknisk direktør Jens Brøndum, VAM A/S Adm. direktør Søren Mark Andersen, TurnTech A/S HR-direktør Margrete Larsen, Verdo A/S Direktør Michael Almskov A

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye