Kommuner med mange smittede får tilbud om lokal vaccination til ældre borgere
For at sikre at denne uges leverance af vacciner bliver udnyttet fuldt ud og samtidig afprøve logistikken om lokale pop-up vaccinationstilbud, har Region Hovedstaden valgt at tilbyde 10 lokale pop-up vaccinationstilbud fredag den 15. januar i tidsrummet kl. 15-20. Regionen vil løbende have udkørende funktioner i hele vaccinationsperioden, men lige nu fokuserer regionen på de ti kommuner.
”I første omgang tilbød vi vaccination til beboere på alle plejehjem. Nu er det vigtigt, at vi også får tilbudt vaccine til de ældre, sårbare borgere, der bor i eget hjem. Vi har valgt at prioritere fem kommuner i Nord og fem i Syd, fordi de regionale vaccinationscentre i disse områder først åbner den 20. januar. Dermed er der færrest tider til rådighed i de to områder lige nu. Inden for de to områder har vi prioriteret efter højeste smittetryk,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og regionen
Regionsrådsformanden er glad for, at kommuner og praktiserende læger sammen med regionen griber denne opgave.
Pop up-tilbuddet planlægges efter samme opgavefordeling, som vaccination på plejecentre. Det vil sige, at regionen leverer vacciner, farmakonomer, udstyr og værnemidler til vaccinatør mv. De praktiserende læger vaccinerer og registrerer. Kommunerne sørger for de praktiske rammer og transporten af borgere.
Målgruppen er udvalgte hjemmeboende borgere over 65 år, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og som har behov for hjælp til transporten. Regionen forventer at kunne tilbyde vacciner til ca. 90 borgere i hver kommune ved denne lejlighed. Samtlige 10 kommuner har takket ja til tilbuddet og har meldt tilbage med en liste på mellem 70 og 90 borgere, der skal transporteres hen til det lokale vaccinationssted.
Fakta – følgende kommuner i den nordlige og sydlige ende af hovedstadsområdet med højt smittetryk får et pop up-tilbud:
- Ishøj
- Høje Taastrup
- Albertslund
- Hvidovre
- Glostrup
- Fredensborg
- Helsingør
- Gribskov
- Hørsholm
- Hillerød
Yderligere info via Region Hovedstadens pressevagt på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Analyse bakker op om planen om fødested for 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital6.5.2025 15:48:09 CEST | Pressemeddelelse
Trods faldende fødselstal flere steder i landet viser fødselsprognoserne, at der kommer flere unge familier, der ønsker at stifte familie i København. Region Hovedstaden kører videre med planen om at lave en kvinde-barn-afdeling på Bispebjerg Hospital.
Region Hovedstaden orienterer flere hundrede borgere om ulovlige opslag i journaler5.5.2025 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionen har efter en dybdegående undersøgelse konstateret, at en studerende, som tidligere har været i praktik i regionen, ulovligt har kigget i ca. 400 borgeres patientjournaler. Borgerne bliver nu underrettet. Regionen har sat gang i en større indsats for at undersøge, hvad vi kan gøre for at beskytte patienters elektroniske journaler mod snageri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum