Økologiske varer er fortsat det sikreste valg

Der er gennemsnitligt pesticidrester i mere end halvdelen af den ikke-økologiske frugt og grønt, der bliver solgt i de danske butikker. Det viser den netop offentliggjorte Pesticidrapport 2019 fra Fødevarestyrelsen, som hvert år kontrollerer en række fødevarer for pesticider.
72 procent af de ikke-økologiske frugter og 34 procent af de ikke-økologiske grøntsager indeholder syntetiske pesticidrester, viser rapporten. Derudover viser den, at pesticidrester oftere findes i udenlandsk frugt og grønt end i dansk.
”År efter år finder myndighederne pesticidrester i ikke-økologisk frugt og grønt. Heldigvis er de danske forbrugere blevet mere opmærksomme på, at økologi er det sikre valg, hvis man vil spare sig selv og sin familie for rester af syntetiske pesticider. Salget af økologiske varer stiger massivt år for år – ikke mindst økologisk frugt og grønt,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe med en omsætning på 4,8 mia. kroner i 2019.
Ud af de 169 prøver af økologiske vegetabilske fødevarer, som Fødevarestyrelsen har lavet, fandt man påvisninger af Spinosad i to prøver. Bl.a. i økologisk banan fra Ecuador og i økologisk grønkål fra Spanien. Fødevarestyrelsen konkluderer i rapporten, at varerne var i overensstemmelse med varestandarden og således kunne deklareres økologisk.
Ulovligt stof fundet i ikke-økologiske citrusfrugter og bananer
Fødevarestyrelsen fandt desuden rester af det omstridte stof chlorpyrifos eller chlorpyrifos-methanyl, som ikke længere er godkendt i EU. Resterne blev bl.a. fundet i ikke-økologiske bananer og citrusfrugter og lå over den såkaldte detektionsgrænse, men dog under den gældende maksimalgrænse (MRL). Men da der ikke er en nedre grænse for stoffets effekter, kan Fødevarestyrelsen ikke udelukke, at selv små mængder har en skadelig virkning på generne.
”Stoffet er et af de mest problematiske og årsagen til, at både COOP og Salling Group i 2020 udelukkende forhandler økologiske bananer. Det er skræmmende, at det fortsat optræder i prøverne, når vi ved, hvor skadeligt det er,” siger Per Kølster.
Fødevarestyrelsen vurderer, at pesticidrester under grænseværdien er uproblematiske for helbredet. Flere forskere har imidlertid ikke den samme vurdering og peger blandt andet på, at der kan opstå de såkaldte cocktaileffekter mellem rester af forskellige pesticider.
I 2019 fandt Fødevarestyrelsen en større andel af prøver med multiple fund (mere end et pesticid i samme prøve) i prøver fra 3. lande og i prøver fra andre EU-lande sammenlignet med prøver fra Danmark.
FAKTA
Hvis man vil spare sig selv og sin familie for pesticidrester, kan man gøre en stor forskel med en lille indsats. Ved at vælge økologi hver gang man køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan man således næsten halvere sit indtag af pesticider.
I pesticidkontrollen blev 222 forskellige typer af fødevarer analyseret for pesticidrester fordelt på i alt 2055 prøver. Der blev analyseret for ca. 344 pesticider angivet som restdefinitioner. Derudover blev 92 prøver analyseret for 235 andre pesticider ved screeningsanalyser.
Kontakter
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Telefon: 22 22 07 37 Mail: pk@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum