Lolland Kommune

International skole tager form

Del
Lolland Kommunes internationale folkeskole har nu fået sin egen hjemmeside, og skolens nye leder er klar til at tage fat. De næste informationsmøder er den 13. og den 26. januar.

I august 2021 åbner Danmarks første internationale folkeskole på Lolland, og allerede nu kan man følge med på skolens egen hjemmeside: www.lollandinternationalschool.dk

Her vil der løbende blive lagt ny info ud om f.eks. læseplaner, optagelseskriterier og vedtægter i takt med, at skolen tager form.

Samme sted kan man også følge med i skolens nyheder, aktiviteter og arrangementer. Bemærk f.eks. at der er informationsmøde flere gange hver måned. Næste gang er den 13. januar og igen den 26. januar, hvor man blandt andet kan møde skolens nye leder – Dominic Maher – online og få svar på sine spørgsmål. Tilmelding kan ske til: internationalschool@lolland.dk.

Dominic Maher fortæller: ”Vi står over for et spændende forår, hvor vi skal udvikle den nye skole, rekruttere de rette lærere, optage de kommende elever og renovere vores lokaler. Herudover arbejder vi desuden på at blive Cambridgecertificeret så hurtigt som muligt”.

Den internationale skole bygger på en tosproget tilgang. Halvdelen af undervisningen kommer til at foregå på engelsk, mens den anden halvdel foregår på dansk.

Den største del af eleverne skal være fra internationale familier, men børn fra danske familier er også velkomne. Skolen ventes at få et internationalt miljø, hvor elevernes forskellige sprog, kulturer og nationaliteter naturligt vil sætte deres præg på skolens hverdag.

”Alle er velkomne til at kontakte mig, hvis de har spørgsmål, eller overvejer at skrive deres barn op til en plads”, fortæller Dominic Maher, der vil invitere alle interesserede til et personligt møde: ”Det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende og får en dialog, hvor vi kan afstemme vores forventninger og sammen vurdere, om den internationale skole er det rette valg for den enkelte elev og familie”.

Den internationale skole inviterer desuden til ”summerschool” i sommerferien 2021, hvor man kan få en forsmag på det internationale miljø og den tosproglige tilgang. Mere info om den del følger i foråret.

For at se denne video fra dreambroker.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.

Nøgleord

Kontakter

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye