Ny udbudsportal gør det nemt at byde på mindre byggeopgaver i Gladsaxe
Er du tømrer, murer, maler eller noget helt fjerde inden for byggeområdet? Så kan du nu oprette dig som mulig leverandør på Gladsaxes nye udbudsportal for byggeopgaver.
Når man opretter sig som mulig leverandør, kan man blive indbudt til at afgive tilbud på vedligeholdelsesopgaver samt mindre byggearbejder op til ca. 3 millioner kroner på Gladsaxe Kommunes ca. 250 bygninger. Den totale mængde opgaver, der forventes udbudt gennem portalen, løber op i ca. 40 millioner kroner årligt.
Digitalisering giver gennemsigtighed
- Vi har lyttet til håndværkernes ønske om, at det skal være lettere at komme i spil til kommunens mindre byggeopgaver. Med den nye portal bliver det nemt, gennemsigtigt og overskueligt for håndværkere at give pris på de opgaver, som man indbydes til.Jeg håber derfor rigtig mange håndværkere har lyst til at oprette sig som mulige leverandører, siger borgmester Trine Græse.
Det er også forventningen, at udbudsprocesserne kommer til at køre hurtigere:
- Hvor medarbejderne tidligere har siddet med en masse dokumenter, kører hele udbudsprocessen nu digitalt. Det vil betyde, at udbudsprocesserne kommer til at køre hurtigere og mere enkelt, ligesom der vil være en højere grad af gennemsigtighed i forhold til opgavefordelingen, siger Ejendomschef Niels Thygesen.
Håndværkerne hilser portalen velkommen
I Gladsaxe Håndværkerforening ser man også frem til den nye portal:
- Gladsaxe Håndværkerforening ser frem til, at Gladsaxe Kommune får implementeret en udbudsportal for mindre byggeopgaver i januar 2021. Hermed bliver processen digitaliseret i forhold til at indhente underhåndsudbud og gennemføre begrænset licitation af opgaver, og håndværkerne kan få en tilbagemelding på deres bud digitalt. Vi ser frem til at følge det videre forløb, siger Ebbe Skovsgaard, der er bestyrelsesmedlem i Gladsaxe Håndværkerforening og medlem af Gladsaxe Erhvervsråd.
Interesserede håndværkere kan allerede nu registrere sig som mulige leverandører i den nye portal på: gladsaxe-udbudsportal.dbdweb.dk
Webinar for håndværkere
Den nye portal og dens mange muligheder vil blive præsenteret på et møde for lokale håndværkere og byggevirksomheder den 21. januar 2021 kl. 8.00. Alle relevante håndværkere med adresse i Gladsaxe Kommune får en invitation i e-Boks primo januar. Alternativt kan man henvende sig på mail: ejendomme@gladsaxe.dk
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Ejendomschef Niels Thygesen, Gladsaxe Kommune, Telefon: 93 84 73 10
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum