Dyrevelfærdsloven løser ikke problemet for landets hjemløse katte

Fra første januar 2021 træder regeringens nye dyrevelfærdslov i kraft. En lov, der giver Fødevareminister, Rasmus Prehn (S), hjemmel til at fastsætte regler for mærkning og registrering af katte. Et tiltag flere organisationer anser som nødvendigt på grund af det stigende pres på landet internater, hvor tusindvis af katte indleveres hvert år.

– Det skal være lovpligtigt at registrere en kat, ligesom det er med hunde. Der er tydeligvis for mange danskere, der ikke tager det nødvendige ansvar for katten, og resultatet er et stigende pres på landets internater og alt for mange herreløse katte i naturen, siger Lone Nielsen, der er direktør og dyrlæge ved Kattens Værn.

I 2020 er antallet af ejerløse katte indleveret på internat steget med ti procent sammenlignet med 2019. Det viser en foreløbig opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse. Den udvikling peger ifølge Lone Nielsen på det voksende behov for en strammere lovgivning, for at undgå de mange hjemløse katte. En holdning som deles af dyrlæge Ayoe Klingenberg Hansen fra veterinærvirksomheden Virbac.

– I dag er det alt for nemt at løbe fra sit ansvar som katteejer, og derfor håber vi, at katteejerne stepper op, tager problemet alvorligt og får ID-mærket deres kat. Som situationen er nu, bliver der kun flere herreløse katte, og det er derfor nødvendigt, at der bliver sat klare og specifikke rammer for kattene og deres ejere, siger hun.

Kattenes status er for lav

Ligesom i Danmark har Sverige haft store udfordringer med at håndtere bestanden af både ejerkatte og ejerløse katte. Men den svenske regering er gået skridtet videre og har gjort det lovpligtigt for katteejeren at neutralisere, sterilisere eller på anden måde forebygge formering, hvis katten går ude.

Og Danmark bør for kattenes skyld følge trop med samme strategi, mener Ayoe Klingenberg Hansen fra Virbac.   

– Hvis alle katteejere tog ansvar for deres kat, ved at chipmærke og forebygge uønsket formering, ville presset på internaterne falde. Problemet er, at kattens status i samfundet af en eller anden grund bliver anset som væsentligt lavere end hundens. Hvis hunde og katte per lovgivning blev sidestillet sådan, at chipning gøres obligatorisk samt neutralisering blev mere almindeligt, ville mange katte undgå at udleve deres dage på internater, siger hun.

Ringe succesrate hos internaterne

Når omstrejfende katte indleveres på internat fremlyser internaterne kattene i mindst 72 timer, før de formidler dem videre til en ny ejer. Men det er kun et fåtal af de fremlyste katte, der kommer tilbage til deres ejermand på den baggrund. Det nuværende opsøgningsarbejde har derfor en minimal effekt, ifølge Kattens Værn, der håber, at en ændring om lov- og markfred bliver stemt igennem i Folketinget.

– En ændring af lov om mark- og vejfred vil være et skridt i den rigtige retning mod lovpligtig ID-mærkning og registrering, da ændringsforslaget lægger op til, at katteejeren ikke kan gøre krav på katten, hvis den mangler registrering. Ændringsforslaget vil derfor forpligte katteejerne til at registrere deres kat, hvis de ikke vil risikere at miste den i tilfælde af, at den løber væk. Det vil både være godt for kattene og for internaterne, da ID-mærkede katte har en langt bedre forudsætning for at finde hjem til deres oprindelige ejer, siger Lone Nielsen.