Coronakrisen har fået danskerne til at gå i hundene
Danmark er gået helt i hundene. Med næsten 600.000 hunde anslog Fødevarestyrelsen i 2014 af mellem hver fjerde og hver femte danske hjem har en hund. Og corona har nu anledet, at endnu flere logrende haler har fundet et hjem.
Sådan lyder meldingen fra Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub, DKK.
– Under corona-karantænen har vi kunne mærke, at interessen for hunde har været på sit højeste i lang tid. Alligevel har vi ikke oplevet nogen impulskøb, måske netop fordi efterspørgslen er stor og man ofte må vente nogle måneder på at få hvalpen hjem. Vi er positivt overrasket over, hvor gode danskerne har været til at sætte sig ind i, hvilken type hund og race, som passer til dem, og hvad det kræver at få en hund, siger Lise Lotte Christensen.
Danske hjem bugner af hunde
DKK’s informationside for hundeejere, købhund.dk, melder, at forespørgsler er firedoblet under corona, og DKK har noteret 26 procent flere registreringer af hunde i august og september 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Efterspørgslen har desuden været så stor, at landets hundeopdrættere har været nødsaget til at oprette ventelister.
Samtidigt har det hos Dyreværnet hele sommeren været gratis at indlevere hunde og andre kæledyr for at hjælpe pressede familier under coronakrisen. Men til trods for en øget interesse for anskaffelse af hunde, har internaterne ikke modtaget flere indleveringer. Det glæder dyrlægerne ved veterinærvirksomheden Virbac.
– Vores hjerter banker jo for, at hunde og andre kæledyr får en god og kærlig familie. Så når alt peger på, at flere danskere, ganske velovervejet, har åbnet deres hjem for nye firbenede familiemedlemmer, og uden en stigning i dyr afleveret på internater, så er der kun grund til at juble, siger Sarah Appel, markedschef for Virbac Danmark.
Det skal man overveje inden køb af hund
Hos veterinærvirksomheden Virbac er Sarah Appel glad for, at nye hundeejere gør deres forarbejde, inden de vælger en hund. Og er man i tvivl, har Virbac fire råd til at finde den helt rigtig hund til familien.
Find den rigtige race: Mange hunderacer er fremavlet over tid til bestemte formål og vil opføre sig derefter. Det kan være jagthunde, der instinktivt vil søge vildt uden for huset. Vagthunde, der er opmærksomme, men ikke skabt til lange løbeture og energiske hyrdehunde med et stort behov for motion. Find den race, som passer bedst til din livsstil.
Træning: Træning er centralt, hvis man vil have en lydig hund. Det er vigtigt, at træningen tager udgangspunkt i racens behov for stimulering. Man kan tilmelde sig træningshold, hvis man vil have hjælp til øvelser.
Tid og ressourcer: Det kræver tid, overskud og ressourcer at have hund. Man skal spørge sig selv, om man er indstillet på lange gåture hver dag samt mange timers træning. Man skal også have penge til eksempelvis mad og forsikring. Det skal være gennem hele hundens liv, at man er indstillet på at bruge de nødvendige ressourcer.
Vælg en sund og rask hund: Det er helt afgørende at finde en hund, der er vokset op i gode og trygge omgivelser. Hunde, som er vokset op under dårlige forhold, kan nemt være syge både fysisk og mentalt. Man skal derfor spørge opdrætteren om forholdene i hundens opvækst og gerne se hundens dokumenter og forældredyr. Man skal have et godt indtryk af stedet og gerne besøge flere opdrættere for at sammenligne, inden man vælger.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Appel
Markeds- og marketingschef, Virbac Danmark A/S
(+45) 27 90 27 92
sarah.appel@virbac.dk
Billeder
Links
Information om Virbac Danmark A/S
Virbac er en af verdens førende veterinære medicinalvarefirmaer, og er i dag repræsenteret med afdelinger og videnspersoner indenfor kæledyr, pasning og pleje i mere end 100 lande verden over. Læs mere på www.virbac.dk
Følg pressemeddelelser fra Virbac Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Virbac Danmark A/S
Forstørret prostata er et overset problem hos hanhunde11.1.2021 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke-kastrerede hanhunde er i risikozonen for overvækst i prostataregionen, men mange dyrlæger og ejere er ikke opmærksomme på problemet, og det kan volde menneskets bedste ven unødigt ubehag og smerter.
Dyrevelfærdsloven løser ikke problemet for landets hjemløse katte30.12.2020 06:23:00 CET | Pressemeddelelse
Fra første januar træder den nye dyrevelfærdslov i kraft. Men loven alene løser ikke problemet med det stigende antal katte, der finder vej til de danske internater. Der skal også handles, opfordrer Kattens Værn.
Bulder og brag står for døren: Få dit kæledyr godt gennem nytåret18.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Året er endelig ved at være slut, og det skal som vanligt fejres med sang, dans – og fyrværkeri i store mængder. For hunde og katte er dagen dog ikke sjov. Dyrlæge giver fem råd til at hjælpe dyr gennem nytåret.
Juleforkælelse truer din hund: Undgå julefedme hos din firbenede ven1.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I den søde decembertid er det vigtigt at skelne mellem egne og hundens behov, når det kommer til mad og motion. Dyrlæge giver tre vigtige råd til, hvordan du er god ved din hund under festlighederne.
Små hunde hitter – men tænk dig om: Små hunde har også store behov23.11.2020 06:37:00 CET | Pressemeddelelse
Karantæne og hjemsendelse har betydet, at flere danskere end før har anskaffet sig en ny følgesvend. Særligt mange små hunde har fundet nye hjem. Ekspert rådgiver om de små hundes særlige behov og adfærd.