DI Midt Vest

Kleinsmed-lærling løb med flot pris

Del
Fortællingen om årets lærling i Midt- og Vestjylland er først og fremmest den enkle historie om en dygtig klejnsmed. Men det er også historien om den rolige tilbageholdende unge mand, der fandt sin rette hylde hos BLÜCHER i Vildbjerg, hvor han med stor faglighed løser store og komplicerede opgaver med godt humør.
Tobias Rasmussen, årets lærling i Midt- og Vestjylland. Foto: Gitte Vesti
Tobias Rasmussen, årets lærling i Midt- og Vestjylland. Foto: Gitte Vesti

- Vi har valgt at udnævne Tobias Rasmussen som Årets Lærling i Midt- og Vestjylland, fordi han udviser en kæmpe faglig stolthed og hele tiden gør lidt ekstra for at udføre sine opgaver bedst muligt. Tobias går åbent og ydmygt til opgaverne og viser stor vilje til selv at lære – men også til at lære fra sig, forklarer Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.

Tobias blev i dag overrasket på sin arbejdsplads af både formanden for DI Midt Vest Claus Arberg og fabriksdirektør Bjerne Leth Pedersen.

Claus Arberg fremhæver i motivationen for tildeling af prisen, at selv de største opgaver har Tobias styr på, og sådan har det været helt fra begyndelsen. En ung mand man kan stole på, og kvaliteten af hans arbejde er altid højt.

Claus Arberg fortsætter:

- Tobias startede hos BLÜCHER som 17-årig og blev hurtigt en vellidt kollega og en god holdkammerat. Tobias er kendetegnet ved at være god til at indgå i et team med både svende og lærlinge. Lærenem og lyttende. På den måde fik Tobias hurtigt et stort fagligt overskud, som blev understøttet af en god humor, der spredes rundt blandt kollegerne.

Tobias har igennem sit lærlingeforløb været knyttet til Herningsholm. Her får han også ros og flotte karakterer.

Fabrikschef Bjerne Leth Pedersen siger:

- Vi er stolte af vores lærlinge og det samarbejde, vi har med de omkringliggende uddannelsesinstitutioner. Vi har en lang tradition for lærlinge i BLÜCHER, og vi er glade for og meget stolte af Tobias, som nu får DI’s lærlingepris. Det er fuldt fortjent.

Claus Arberg vil gerne have flere unge til at følge Tobias’ fodspor.

- Jeg vil opfordre flere til at gøre som BLÜCHER og ansætte flere lærlinge. Vores virksomheder har brug for faglærte, og det er altafgørende for de unge lærlinge, at de kan få en læreplads.

- Vi ser i disse år en stigning i optaget på erhvervsuddannelserne for første gang i 10 år, og i netop vores kommuner i Region Midt Vest har stigningerne været blandt de allerstørste. Det forpligter virksomhederne til også at oprette flere lærepladser, siger Claus Arberg.

FAKTA

Årets lærlingepris DI Midt Vest blev uddelt tirsdag den 8. december 2020 på BLÜCHER, Pugdalvej 1, 7480 Vildbjerg.

DI Midt Vest giver prisen til en elev eller lærling, som udmærker sig fagligt og kollegialt. Det kan for eksempel være begrundet i, at eleven eller lærlingen

• er flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom, ”en god kammerat”

• har ydet en særlig faglig indsats

• har ydet en særlig social indsats Gode karakterer er en fordel, men ikke et krav.


Alle DI Midt Vests 700 medlemmer kan indstille en eller flere lærlinge og elever. 

Kort om BLÜCHER
BLÜCHER blev grundlagt af den danske blikkenslager Johannes Blücher Skibild – en mand med en vision, en mission og begge fødder solidt plantet på jorden. I hans søgen efter en sofistikeret rist til afløbsinstallationer begyndte han og hans kone at producere riste i rustfrit stål i deres lade. Siden da har BLÜCHER løbende udvidet deres produktsortiment og tjenester.

I dag er virksomheden specialiseret i afløbsløsninger inden for rør, fittings, gulvafløb, tagafløb, marineafløb og gennemføringer.

Virksomheden opererer globalt og har på verdensplan cirka 375 medarbejdere, heraf knap 300 på hovedsædet i Vildbjerg.

For yderligere oplysninger om virksomheden se her: www.blucher.dk

Kontakt:

Regionskonsulent for DI Midt Vest Gitte Vesti, tlf.: 2921 7710, mail: giv@di.dk eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, 2236 3138 for yderligere oplysninger.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Kontakt:


Regionskonsulent for DI Midt Vest Gitte Vesti, tlf.: 2921 7710, mail: giv@di.dk eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, 2236 3138 for yderligere oplysninger.

Billeder

Tobias Rasmussen, årets lærling i Midt- og Vestjylland. Foto: Gitte Vesti
Tobias Rasmussen, årets lærling i Midt- og Vestjylland. Foto: Gitte Vesti
Download

Information om DI Midt Vest

DI Midt Vest
DI Midt Vest



For yderligere information om DI Midt Vest:

Chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti
Mail: giv@di.dk 
Tlf. 7216 0159
Mobil: 2921 7710

Koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere midt- og vestjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Midt- og Vestjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Midt Vest

Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår. Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere. - Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. Ikast-Brand

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye