Internationalt forskningscenter i simulering af socio-økologiske systemer
Ved hjælp af GIS-kort, landbrugsoplysninger fra EU og en række andre data kan forskere fra 12 europæiske lande via simulationer beregne biologiske, adfærdsmæssige og fysisk-kemiske forandringer i et område ved en række forskellige beslutninger.
Målet er at kunne give svar på en række vigtige spørgsmål om arealanvendelse, brug af pesticider og landbrugsdrift, men også om de menneskelige konsekvenser af regulering af landbrugsdriften i et bestemt område. Hvad betyder planlægningen af fødevareproduktionen og miljøet for de mennesker, der lever der?
” Vi forventer, at vores resultater vil få stor betydning for regulering på miljø- og naturområdet, men I lige så høj grad give nye, videnskabelige resultater om populationers modstandsdygtighed I komplekse systemer”, siger prof. Christopher John Topping, som leder det nyåbnede center.
Forskere i centret udvikler simuleringskodning og simulerer ved hjælp af matematiske modeller hvordan planter, dyrearter og mennesker vil opføre sig ved forskellige typer af beslutninger i et givet område
I Danmark fokuserer forskningscentret lige nu arbejdet omkring bier. Biers bestøvning af planter er en typisk økosystemtjeneste, hvor naturen så at sige gør arbejdet for mennesket. Men konsekvenserne af at ændre i antallet af bier eller anvende sprøjtegifte i et givet område kendes ikke i dag. Forskerne arbejder ud fra en hypotese om, at honningbier er mere modstandsdygtige over for pesticider end vilde bier, og simulationerne skal give svar på, hvordan forskellige indgreb kan påvirke et område.
Centrets åbning vil blive markeret ved en præsentation via Zoom torsdag den 10. december – mere information kan findes på centrets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Centerleder professor Christopher John Topping, 871 58845 eller cjt@bios.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
SESS er et internationalt forskningscenter med hjemsted på Instituit for Bioscience på Aarhus Universitet.
Bioscience handler på alle måder om liv. Vi underviser, rådgiver og forsker i liv, lige fra bakterier til hvaler, fra gener til økosystemer, og fra grundforskning til anvendt biologi i naturforvaltning og bioteknologi.
Institut for Bioscience har i alt ca. 275 medarbejdere, hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde, knapt 110 i Silkeborg og knapt 60 i Kalø. Der er fem sektioner i Roskilde, fire i Silkeborg og to på Kalø. Ud af de knapt 275 medarbejdere er knapt 200 fastansatte, godt 15 er ph.d.-studerende og knapt 20 postdoc og knapt 40 i andre former for tidsbegrænsede ansættelser. Sammen har vi et spændende og inspirerende arbejds- og studieliv, og vi arbejder tæt sammen med forskere fra både danske og udenlandske institutioner.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
Arvesølvet i grænselandet6.5.2025 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.
Danske elever undersøger jordens sundhed i Astras Masseeksperiment 202528.4.2025 13:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum