DI: Microsoft giver digitaliseringen i Danmark et stort løft

- Vi har rigtig god grund til at være glade i Danmark for, at Microsoft vælger at placere ikke bare ét – men en hel klynge af datacentre. Det er en kæmpe investering, som vil være med til at sætte et gevaldigt skub i den yderligere digitalisering, som kan skabe ny værdi for erhvervslivet og den offentlige sektor til fordel for hele befolkningen, siger Lars Sandahl Sørensen.
Microsoft præsenterede i dag sine planer om at etablere en bæredygtig datacenterregion bestående af tre lokationer på Sjælland, der vil skabe nye teknologiske muligheder i Danmark og løfte den offentlige digitalisering samt innovationen og væksten i dansk erhvervsliv og understøtte den grønne omstilling. De nye datacentre bliver forsynet udelukkende med vedvarende energi.
- Det er også et klart bevis på, at Danmark også med den grønne omstilling er blevet kendt verden over for at være langt fremme, når store globale tech-virksomheder vælger at placere sig i Danmark, fordi de kan drive f.eks. deres datacentre mere klimavenligt, siger Lars Sandahl Sørensen.
Stadig flere arbejdsopgaver og rutiner hos virksomheder flytter ifølge DI ud i skyen. Derfor vokser brugen af cloudløsninger - og dermed også behovet for datacentre – i rasende fart. Det giver ikke alene mere effektiv drift og store besparelser i virksomhederne - men også lettelser i danskernes arbejdsdag og bedre velfærdsløsninger.
- Her under COVID-19 har vi haft et kraftigt stigende behov for online-møder. Det foregår via skyen. Det har samtidig sparet klimaet penge, når vi ikke skal transportere os rundt. I fremtiden kan vi via data i skyen styre vores energiforbrug mere intelligent til gavn for klimaet. Vi kommer til at styre trafiksystemer og togdrift via skyen, og frem for alt, vil jeg næsten sige, så kan vi få langt bedre behandling og diagnose af alvorlige sygdomme, hvis vi gør brug af intelligente løsninger via skyen, siger Lars Sandahl Sørensen.
I Danmark har vi gennem mange årtier været stærke til at opsamle og anvende data på ansvarlig vis. Særligt inden for det offentlige har myndighederne indhentet og registeret store mængder data om borgere og virksomheder.
- At Microsoft vælger at placere en så stor investering her, er et kæmpestort digitalt skulderklap til Danmark og et vidnesbyrd om, at Danmark er blandt de bedste i verden til at udnytte de nye digitale værktøjer til at skabe et bedre samfund og til at gøre den offentlige service mere brugervenlig og effektiv, så vi kan få mere velfærd for pengene, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos vicedirektør Per Geckler Møller, tlf. 2949 4434, e-mail pgm@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: AI stormer frem i erhvervslivet, mens nye regler træder i kraft2.8.2025 10:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv har for alvor kastet sig over AI-chat. En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv ud af ti virksomheder nu bruger generativ AI i det daglige arbejde. Det er en markant stigning siden sidste år. Det sker samtidig med, at nye regler i EU’s omfattende AI-forordning om kunstig intelligens træder i kraft den 2. august. DI opfordrer til, at forordningen sættes på pause, mens EU er i gang med en større omgang regelforenkling.
DI om USA-aftale: Det er en urimelig men nødvendig aftale27.7.2025 21:36:22 CEST | Pressemeddelelse
EU og USA har indgået en rammeaftale, der er dyrt købt og i betydelig amerikansk favør. Den giver dog erhvervslivet en umiddelbar vished, som man kan omstille sig efter.
DI: Uklogt, at mange unge afvises på uddannelser med gode jobudsigter27.7.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dette års optag på de videregående uddannelser byder på lukkede studiepladser på universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mens de almene sproguddannelser styrtbløder.
EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa18.7.2025 10:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum