Danmarks Naturfredningsforening

DN: Fantastisk at de største giftgrunde i Danmark nu skal ryddes op

Del
Høfde 42, Cheminova, Kærgård Klitplantage, Grindstedværket og en række andre giftgrunde skal nu oprenses. Det er ganske enkelt historisk, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening

Årtiers tovtrækkeri og stilstand bliver nu erstattet af handling. Langt om længe kan arbejdet med at få ryddet op i de 10 største forureningsgrunde – de såkaldte generationsforureninger – i Danmark påbegynde.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding siger:

- Afspærrede badestrande ved Vesterhavet, forbud mod fiskeri og ”Ingen adgang” skilte i naturområder skal der nu endelig gøres op med. Rigtig mange mennesker er blevet påvirket af de her forureninger i rigtig mange år. Jeg er så glad for, at vi nu endelig kan komme i gang med at få ryddet op og genoprette nogle naturskønne områder. Det skylder vi i den grad vores børn og børnebørn.

Det handler om 50-60 år gamle forureninger, som har lukket badestrande, fiskeri og færden på naturområder i Danmark i rigtig mange år ved ex Harboøre Tange, Kærgård Klitplantage, Grindsted og jordforureninger i Hovedstadsområdet.  

Der bliver nu med finansloven afsat 630 mio. kr. til at gennemføre første fase af oprydningsarbejdet af de største jordforureninger i Danmark. Det handler om jordforureninger, som er ekstraordinære både i omfang og krav til håndtering og oprydning.

Fase 1 strækker sig fra 2020 til 2026 og omfatter:

  • Oprensning på Høfde 42 ved Harboøre Tange (Lemvig kommune)
  • Oprensning af Cheminovas gamle fabriksgrund (Lemvig kommune)
  • Oprensning af Kærgård klitplantage (Varde kommune)
  • Afværge-anlæg til forureninger fra fabriksgrunden i Grindsted (Billund kommune)
  • Afværge-anlæg til grundvandsforureningerne Lundtoftevej 150-160 (Lyngby-Taarbæk kommune)
  • Afværge-anlæg til grundvandsforureningerne Naverland 26 A og B (Albertslund kommune)
  • Afværge-anlæg til grundvandsforureningerne Vestergade 5 (Frederikssund kommune)
  • Fjernelse af hotspot ved Himmark Strand og forberedelse af oprensning (Sønderborg kommune)

Danske Regioners samlede plan for oprydning af generationsforureninger, marts 2020:

https://www.regioner.dk/media/13094/plan-for-generationsforureninger-marts-2020.pdf

Information om Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø

39 17 40 00https://www.dn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye