SMVdanmark: Fornuftig aftale - men for stor regning til erhvervslivet

Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale om fremtidens bilpark, som skal medføre 775.000 el- og hybridbiler i 2030. Det er en buket med en del torne, mener SMVdanmark.
“Jeg er tilfreds med, at vi nu har en politisk aftale, der skaber sikre rammer for, hvordan vi får skiftet en større del af vores bilpark ud med elbiler. Og vi vil gerne kvittere for, at elbiler kommer ud på vejene, mens vi samtidigt trækker CO2 ud af vores transportsektor. Endeligt er vi tilfredse med, at det sker over en årrække, der giver både forbrugere og virksomheder mulighed for at omstille sig,” udtaler Jakob Brandt.
Han ser dog et problem i, at man lægger afgifter på varevogne og lastbiler.
“Det er ikke hensigtsmæssigt, at den kilometerbaserede afgift, der indføres for lastbiler, og de afgifter, der indføres på varebiler, sker før det teknologisk er muligt at udskifte varevogne og lastbiler med nulemissionsalternativer, og det er ikke i orden, at provenuet skal bruges til at finansiere flere grønne personbiler. Grundlæggende bør provenuet føres tilbage til dansk erhvervsliv og understøtte deres grønne transportomstilling,” udtaler Jakob Brandt.
Endeligt er det grundlæggende en meget højthængende frugt, aftalen går efter, mener Jakob Brandt.
“Personbiler er suverænt det sted, hvor det samfundsøkonomisk er dyrest at fjerne udledningen af drivhusgasser. Det er et skridt væk fra en CO2-afgift. Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at man vælger en ensartet CO2-afgift som løsningen på klimaudfordringen,” siger han og fortsætter:
“Hvis vi kunne bestemme, var afgiftssystemet overordnet set blevet gentænkt, så det blev mindre afhængigt af økonomisk værdi og mere afhængigt af CO2-udledning. Et alternativ til en CO2-afgift ville være at koble afgifterne tættere på CO2-udledningen via et teknisk baseret afgiftssystem,” udtaler Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: Historisk løft til erhvervsuddannelserne sikrer flere faglærte6.5.2025 20:57:57 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark roser ny politisk aftale, der med et historisk stort beløb skal løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det vil kunne mærkes hos tusindvis af unge over hele landet og sikre flere faglærte, lyder vurderingen.
Ny analyse: Skrankepaver stort problem for danske virksomheder28.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at hver femte virksomhed har følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Hver tredje har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning. SMVdanmark kræver handling og et opgør med skrankepaveri, mistillid og dårlig sagsbehandlerkultur.
Djøf-festen fortsætter: 66 pct. flere kolde hænder i det offentlige på 10 år15.4.2025 19:43:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af akademikere i den offentlige administration er steget markant det seneste årti – på trods af politiske løfter om det modsatte. Hver tredje ansatte i offentlig administration har nu en lang videregående uddannelse. Det er en bunden opgave at få vendt udviklingen, mener SMVdanmark.
Lancering af Det Danske Whiskymanifest: Dansk whisky skal på verdenskortet og tiltrække turister10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. april lancerer de mest toneangivende danske whiskyproducenter Det Danske Whiskymanifest, der sætter standarderne for danskproduceret whisky. Manifestet skal styrke Danmarks position i verden som whiskyproducerende land og tiltrække flere turister til de danske destillerier.
SMVdanmark roser ny beskæftigelsesreform9.4.2025 12:39:10 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser flere positive elementer i reformen af beskæftigelsesindsatsen, som et stort flertal af Folketingets partier netop har indgået aftale om. Ifølge SMVdanmark kan aftalen gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at navigere i beskæftigelsessystemet og sikre bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum