Beskytter din forsikring dig imod identitetstyveri?

I de seneste år er flere og flere offentlige instanser flyttet over på nettet. Det betyder, at du skal på nettet, hvis du vil bestille tid til lægen, se dine recepter eller tjekke skattekortet. Til det skal du bruge dit NemID, og det er i høj kurs blandt it-kriminelle.
Hvis du får din identitet stjålet f.eks. gennem dit NemID, kan det give store problemer. Og det kan tage lang tid at fikse. Derfor er det vigtigt, at du er beskyttet mod identitetstyveri gennem din forsikring.
En anden højaktuel sag er offentliggørelse af private billeder og videoer af dig eller din familie på de sociale medier mod din vilje. Det er noget vi ser oftere og oftere, og noget der kan volde stort ubehag, samt have uoverskuelige konsekvenser for den enkelte i mange år fremad.
Men det er ikke alle forsikringsselskaber, der vil hjælpe dig, når uheldet er ude. Er det tilfældet hos dit nuværende forsikringsselskab, ender du med at stå med det hele – også de oftest store økonomiske udfordringer, som kan følge med ved et identitetstyveri. Samt besværet med at få clearet dit navn og fjernet dig fra forskellige kreditoplysningsbureauers sorte liste.
Flere danskere får stjålet deres identitet
Risikoen for identitetstyveri er steget drastisk i takt med, at en stigende del af hverdagen er flyttet online. Faktisk får ca. 50.000 danskere stjålet deres identitet hvert eneste år. Og det tager lang tid at komme ovenpå igen.
Særligt under Coronakrisen er problemet blevet aktuelt. Det har nemlig gjort, at vi er i kontakt med de offentlige myndigheder i højere grad end før. Og når du bruger dit NemID til at bestille en Corona-test, sidder de it-kriminelle på lur. Derfor er flere forsikringsselskaber nu også gået ind i kampen mod de IT-kriminelle.
Hos Gartnernes Forsikring har de f.eks. vurderet, at behovet er så aktuelt, at de har valgt at inkludere både en såkaldt ID-sikring i kundernes familieforsikring, samt hjælper med fjernelse af private billeder og videoer på nettet og sociale medier. Alt sammen som en del af deres almindelige familieforsikring.
På den måde er kunderne sikret den nødvendige hjælp, hvis de får stjålet deres NemID eller andre vigtige oplysninger. ID-sikringen inkluderer f.eks. forebyggelse, rådgivning og juridisk bistand, hvis uheldet er ude. Og fordi den er inkluderet i den almindelige familieforsikring, slipper kunderne for at betale ekstra gebyrer.
Beskyt dig selv mod identitetstyveri
Hvis du bliver ramt af de it-kriminelle, kan det tage lang tid at komme ovenpå igen. For tit bliver du nødt til at kontakte en lang række offentlige og private instanser for at få renset dit navn.
Det kan være, at der er åbnet nye bankkontoer i dit navn. Det kan også være, at de kriminelle har optaget lån, købt varer eller abonnementer på dine vegne. Det kræver det mange ressourcer at finde hoved og hale i, når de kriminelle først har været i gang.
Her kan dit forsikringsselskab være til stor hjælp. De kan hjælpe dig med at få et overblik over skaderne, samt kontakte relevante kreditorer for at mindske økonomiske tab.
Men kun hvis du vel at mærke har et forsikringsselskab, som dækker ved identitetstyveri. Og det er det langt fra alle selskaber, der gør automatisk. Så sørg for at tjekke din forsikring og undersøg, om du er ordentligt dækket, hvis du bliver ramt.
Nøgleord
Kontakter
Gartnernes Forsikring
Telefon: 43 71 17 77
E-mail: gaf@garfors.dk
Billeder
Information om Web4Bizz
Marielundvej 46
2730 Herlev
Gartnernes Forsikring er et forsikringsselskab med professionel rådgivning og hjælp i øjenhøjde.
Følg pressemeddelelser fra Web4Bizz
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Web4Bizz
Mange danskere betaler for meget til forsikring29.10.2020 09:05:53 CET | Pressemeddelelse
Det er de færreste, der tænker på deres forsikring. Det er ofte først, når uheldet er ude, at de opdager, hvad det er, de rent faktisk har betalt for. Det betyder desværre også, at mange danskere kunne få en billigere eller bedre forsikring. Det eneste det kræver, er, at du aktivt forholder dig til dine forsikringsbehov.
Stadig masser af brug for lokal it-support28.10.2020 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
God, personlig betjening og lokal tilstedeværelse sikrer fortsat masser af kunder hos lokalt it-supportfirma i Roskilde. For der er stadig mange både private og firmaer, som har brug for hjælp til alt lige fra fejlfinding og opgradering af deres hardware og til spørgsmål om, hvordan de bruger de enkelte programmer til at løse helt konkrete opgaver i hverdagen.
Hold humøret højt hos kunder og medarbejdere!27.10.2020 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med social afstand og alle de andre udfordringer, som den allestedsnærværende pandemi har lagt ned over vores liv, kan en lille opmuntring gøre hverdagen lidt mere overkommelig. Både for dine kunder og medarbejdere. F.eks. med en lille luksusting eller en ekstra lækker kaffe, te eller noget til den søde tand?
Tonerland åbner fysisk butik med webshop-priser27.10.2020 12:12:27 CET | Pressemeddelelse
Markedet for især kompatible tonerpatroner hører til et af de mest konkurrenceprægede. Alligevel går Randers-virksomheden Tonerland.dk mod strømmen, og åbner en fysisk forretning. Her kan kunderne shoppe både originale og kompatible toner- og blækpatroner IRL til samme lave pris som på firmaets webshop. Hvad skyldes det?