Vanløse får 30 nye, almene ungdomsboliger og 6 familieboliger til boligsocial anvisning

I Københavns Kommune bliver der hele tiden bygget nye ungdomsboliger, så byens studerende kan få et sted at bo, der er til at betale.
I Vanløse er der 36 almene boliger på vej, hvoraf 30 bliver ungdomsboliger til studerende, og seks boliger bliver små familieboliger til boligsocial anvisning.
”Det er hjerteblod for os i Socialdemokratiet, at der er boliger, som er til at betale for unge mennesker, når de flytter hjemmefra eller kommer til København for at studere. Derfor er jeg glad for, at der nu kommer 36 dejlige, almene boliger her i Vanløse til studerende og små familieboliger til københavnere, der har særlige udfordringer”, siger overborgmester Lars Weiss (S).
Ungdomsboligerne bliver på 39 kvadratmeter til ca. 4.000 kr. om måneden, og familieboligerne er på 51 kvadratmeter til ca. 5.500 kr. om måneden.
Byggeriet opføres på Apollovej, som er centralt beliggende tæt på Flintholm og Vanløse Station og med gode café- og indkøbsmuligheder i nærheden.
Det er DFB, Danske Funktionærers Boligselskab, der står bag byggeriet, og DOMEA, der er byggeforretningsfører og forestår administration og rådgivning.
”Danske Funktionærers Boligselskab støtter op om et København i balance. Derfor sætter vi en stor ære i at hjælpe borgere, herunder unge, med noget meget vigtigt i deres liv – nemlig deres bolig. I et virkelig godt samarbejde med en privat bygherre og Københavns Kommune, vil der inden næste års studiestart være nogle attraktive og velbeliggende boliger med fokus på godt boligmiljø og naboskab, klar til brug”, siger bestyrelsesformand Pia von Benzon.
De nye, almene boliger forventes at stå klar til udlejning fra midt juni 2021.
Kontakt
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Lars Weiss via kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, tlf. 26 13 65 49.
Tid og sted
- Rejsegilde torsdag den 3. dec. 2020 kl. 13.30 på Vanløse Allé 79. Pressen er velkommen, men tilmelding er nødvendig.
Fakta
- Københavns Kommune har som mål at skabe rammer for 12.000 nye ungdomsboliger frem mod 2031. Heraf skal 7.500 være almene ungdomsboliger.
- Der er 16.015 ungdomsboliger i alt i København, heraf 3.903 almene ungdomsboliger.
- Siden begyndelsen af 2019 er der bygget 320 ungdomsboliger, og 1.784 ungdomsboliger er på vej.
- Apollo – Fællesskabets hus på Apollovej i Vanløse består af 30 almene ungdomsboliger og seks familieboliger til boligsocial anvisning. Familieboligerne tildeles med 100 procent kommunal anvisning.
- I byggeriet er der særligt fokus på at skabe afsæt for fællesskab og socialt liv med fælleslokaler i stueetagen og tagterrasse.
- Byggeriet forventes at stå klar til udlejning i sommeren 2021.
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Klar, parat, cykelstart: Her er festivalprogrammet for Copenhagen Sprint13.5.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Når de første cykeldæk ruller i gang den 21. og 22. juni 2025, er det ikke kun rytterne, der har noget at se frem til ved målstregen i København. I målområdet ved Statens Museum for Kunst (SMK) venter cykelfest og festival spækket med musik, underholdning og aktiviteter for hele familien.
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum