
Mange varebiler kører rundt uden ansvarsforsikring
Friske tal fra DFIM – Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring – viser, at der er 1.502 vare- og lastbiler, som pr. 30. november 2020 kører rundt i trafikken uden at være ansvarsforsikret. Det er 13 procent af samtlige 11.334 uforsikrede køretøjer svarende til knap hvert ottende køretøj. Antallet fordeler sig med 1.431 varebiler og 71 lastbiler.
- At der kører så mange vare- og lastbiler rundt, der ikke er ansvarsforsikrede, er ikke i orden. Ikke nok med, at det er ulovligt, det er heller ikke betryggende – hverken for ejeren eller brugeren af køretøjet, for samfundet eller for alle de kunder, der faktisk betaler for at være ansvarsforsikret, siger Maria Clausen, underdirektør og leder af DFIM i en kommentar til tallene.
- Der er en grund til, at netop denne forsikring er lovpligtig. Det skyldes, at de skader, man forvolder med ens køretøj på personer eller andres ting, kan løbe op i millioner af kroner, især hvis skadelidte får personskader, som medfører invaliditet og tab af erhvervsevne, siger Maria Clausen.
Bliver man stoppet af politiet med et uforsikret køretøj på offentlig vej, inddrager politiet nummerpladerne på stedet og udsteder en bøde på mindst 1.000 kr. Hertil kommer, at man bliver pålagt et dagsgebyr på 250 kr. for hver dag, ens køretøj enten ikke er afmeldt hos SKAT eller, at der er tegnet en ansvarsforsikring. Og så længe man skylder dagsgebyrer, kan man, ifølge loven, ikke købe en ansvarsforsikring på noget køretøj i noget forsikringsselskab.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Hjorth JespersenKommunikationskonsulent
Pressekontakt: Inden for normal åbningstid
Links
Information om DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

Postboks 111
2900 Hellerup
+45 41 91 90 19https://www.dfim.dk/
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, FAH, FUH og FSV er fire af forsikringsbranchens garantifonde, der som private, selvejende institutioner kan udbetale erstatning til borgere, der bliver udsat for en skade forvoldt af et ukendt eller uforsikret motorkøretøj (DFIM), en hund (FAH), en hest (FUH), en speedbåd eller vandscooter (FSV). DFIM administrerer desuden en lov, der trådte i kraft 1. januar 2019, og som pålægger et dagsgebyr hos de, der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring på deres motorkøretøj.
(Kampagneside for fire af forsikringsbranchens garantifonde)
Følg pressemeddelelser fra DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
Flere anskaffer sig en hund men glemmer ansvarsforsikringen1.7.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2020, hvor mange måtte isolere sig og arbejde hjemmefra på grund af corona-smitten, anskaffede mange sig en hund. Alene i Dansk Kennel Klub har man noteret en stigning i antallet af nyregistrerede hunde på ti procent. Antallet af ansvarsforsikringer steg samtidig med blot to procent. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
Forsikringskunder skal have dagsgebyrer retur29.1.2021 12:46:12 CET | Pressemeddelelse
DFIM har opkrævet dagsgebyrer hos forsikringskunder, som var for tidligt opsagt af deres selskab. Alle berørte kunder får direkte besked om tilbagebetaling fra DFIM.
Efter ny frist: Sørg for hurtigt ejerskifte af motorkøretøjet og undgå dagsgebyr15.1.2021 16:46:01 CET | Pressemeddelelse
Erstatter nyhed fra 12. jan. 2021: Alle motorkøretøjer har siden nytår skulle omregistreres inden for fire hverdage ved bilhandler. For at undgå dagsgebyr for manglende ansvarsforsikring bør køber og sælger foretage ejerskiftet samtidig med handlen, lyder anbefalingen fra DFIM.
Efter Brexit: Medbring det grønne kort, hvis du kører i bil til Storbritannien11.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at Storbritannien nu har forladt EU, anbefaler DFIM, at du som bilist og lastbilchauffør medbringer det grønne kort ved kørsel i Storbritannien.
Ny kampagne skal hjælpe flere med at få erstatning for uforsikrede skader10.9.2020 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skete bare ikke! Det er navnet på en landsdækkende kampagne, der i disse dage rammer de sociale medier. Målet er at gøre befolkningen opmærksom på forsikringsbranchens fire garantifonde, der behandler sager om skader påført af uforsikrede eller ukendte motorkøretøjer, hunde, heste, speedbåde og vandscootere. Med garantifondene skaber forsikringsbranchen større tryghed for borgerne ved at sikre den skadelidte en økonomisk erstatning.