
Ny kampagne skal hjælpe flere med at få erstatning for uforsikrede skader

De fire garantifonde er borgernes sikkerhedsnet, der sørger for, at den tilskadekomne får den erstatning, vedkommende er berettiget til, uanset om der er en forsikring eller ej. Den person, der er ansvarlig for skaden, bliver efterfølgende opkrævet det udbetalte beløb – et beløb, der kan løbe op i millioner af kroner.
På grund af udsigten til at skulle betale store erstatningssummer for skader, der medfører invaliditet og tab af erhvervsevne, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på alle motorkøretøjer som biler, motorcykler og knallerter samt speedbåde, vandscootere, hunde og heste.
Bliver man ramt og skadet af fx en bil, motorcykel, knallert, hund, hest eller speedbåd, som efterfølgende flygter fra stedet uden enten ikke blive fundet eller uden at være ansvarsforsikret, så kan der være hjælp at hente hos de fire garantifonde.
- Det er bare så vigtigt, at enten den tilskadekomne eller de pårørende får anmeldt skaden til os, siger underdirektør Maria Clausen, der er leder af de fire garantifonde i brancheorganisationen Forsikring & Pension, og hun henviser til garantifondenes kampagneside Detsketebareikke.dk, hvorfra man kan anmelde skaden.
Alt for få kender garantifondene
- Der kører for tiden 12.000 registrerede motorkøretøjer rundt i Danmark, der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring. Det er ganske enkelt 12.000 for mange. Og det er ikke i orden. Køretøjerne skal enten afmeldes eller forsik-res, siger Maria Clausen.
- Vi har desværre ikke tilsvarende tal for, hvor mange hunde og heste, der er uforsikrede, men vi behandler løbende erstatningssager i begge kategorier. Den sidste kategori for speedbåde og vandscootere blev etableret efter ulykken i maj 2017 i Københavns Havn, hvor to kvinder blev dræbt af en mand på vandscooter.
- Langt hovedparten af befolkningen ved, at det kræver en lovpligtig ansvarsforsikring at eje en hund, hest, et motorkøretøj, en speedbåd og vandscooter. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion gennemførte for os i 2019. Undersøgelsen viste også, at næsten 60 procent af de adspurgte ikke ved, at vores fire garantifonde eksisterer, og hvad deres formål er.
- Vi håber derfor med kampagnen at få skabt så meget opmærksomhed på vores garantifonde, at vi bliver mere kendt i befolkningen og vil modtage flere skadesanmeldelser – hellere for mange end for få, da vi er sat i verden for at hjælpe de tilskadekomne i en svær situation. Det er deres interesser, vi varetager, siger Maria Clausen.
------
Fakta om de fire garantifonde
- DFIM (etableret 1927) er den største af de fire fonde. Den behandler skader forvoldt af motorkøretøjer, heriblandt bilister og knallertkørere, der flygter fra stedet. De seneste tre år fra 2017-2019 er antallet af sager med flugtbilister steget med 23 procent til i alt 264 sager inkl. knallerter.
Det koster hvert år mere end 70 millioner kroner at håndtere skader begået af de uforsikrede eller ukendte køretøjer. Siden 1. januar 2019 har DFIM ved lov administreret en ordning, der inddriver dagsgebyrer hos dem, der har et registreret men uforsikret motorkøretøj. Dagsgebyrerne er med til at finansiere erstatningsudbetalingerne.
- FAH (etableret 1939) behandler sager og yder erstatning for skader forvoldt af uforsikrede eller ukendte hunde.
- FUH (etableret 2008) behandler sager og yder erstatning for skader forvoldt af uforsikrede eller ukendte heste, når de er løsgående eller brudt ud af en indhegning.
- FSV (etableret 2018) behandler sager og yder erstatning for skader forvoldt af uforsikrede eller ukendte speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Hjorth JespersenKommunikationskonsulent
Pressekontakt: Inden for normal åbningstid
Billeder
Links
Information om DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring

Postboks 111
2900 Hellerup
+45 41 91 90 19https://www.dfim.dk/
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, FAH, FUH og FSV er fire af forsikringsbranchens garantifonde, der som private, selvejende institutioner kan udbetale erstatning til borgere, der bliver udsat for en skade forvoldt af et ukendt eller uforsikret motorkøretøj (DFIM), en hund (FAH), en hest (FUH), en speedbåd eller vandscooter (FSV). DFIM administrerer desuden en lov, der trådte i kraft 1. januar 2019, og som pålægger et dagsgebyr hos de, der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring på deres motorkøretøj.
(Kampagneside for fire af forsikringsbranchens garantifonde)
Følg pressemeddelelser fra DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
Flere anskaffer sig en hund men glemmer ansvarsforsikringen1.7.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2020, hvor mange måtte isolere sig og arbejde hjemmefra på grund af corona-smitten, anskaffede mange sig en hund. Alene i Dansk Kennel Klub har man noteret en stigning i antallet af nyregistrerede hunde på ti procent. Antallet af ansvarsforsikringer steg samtidig med blot to procent. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
Forsikringskunder skal have dagsgebyrer retur29.1.2021 12:46:12 CET | Pressemeddelelse
DFIM har opkrævet dagsgebyrer hos forsikringskunder, som var for tidligt opsagt af deres selskab. Alle berørte kunder får direkte besked om tilbagebetaling fra DFIM.
Efter ny frist: Sørg for hurtigt ejerskifte af motorkøretøjet og undgå dagsgebyr15.1.2021 16:46:01 CET | Pressemeddelelse
Erstatter nyhed fra 12. jan. 2021: Alle motorkøretøjer har siden nytår skulle omregistreres inden for fire hverdage ved bilhandler. For at undgå dagsgebyr for manglende ansvarsforsikring bør køber og sælger foretage ejerskiftet samtidig med handlen, lyder anbefalingen fra DFIM.
Efter Brexit: Medbring det grønne kort, hvis du kører i bil til Storbritannien11.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at Storbritannien nu har forladt EU, anbefaler DFIM, at du som bilist og lastbilchauffør medbringer det grønne kort ved kørsel i Storbritannien.
Mange varebiler kører rundt uden ansvarsforsikring1.12.2020 11:19:41 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at der, ifølge en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, er en del erhvervschauffører, som kører for hurtigt og for uopmærksomt. Mange kører desværre også i biler, der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring. Det er ikke i orden, lyder det fra DFIM, der administrer loven om dagsgebyr for manglende ansvarsforsikring.