Danske forskere udvikler prisbillig optisk sensor til ammoniak-detektion
Fotonik-forskere fra Aarhus Universitet og DTU har i samarbejde med kemikere og kemiingeniører udviklet et nyt sensorsystem, der har potentiale til at bidrage til en markant reducering af luftforureningen i Danmark.
Forskerne har udviklet en integreret optisk sensor, der er baseret på moderne telekommunikationsteknologi, der måler ammoniakindhold i luft ved hjælp af en laser, en gassensor og hule optiske fibre.
Den nye sensor er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift MDPI Photonics.
”Vores anordning demonstrerer, at det er muligt at udføre kontinuerlig ammoniakmonitorering for landbruget, og fordi det er baseret på moden telekommunikationsteknologi, kan systemet bygges med ganske lave omkostninger. Samtidig er systemet meget kompakt og opfylder dermed behovet for et bærbart, pålideligt og frem for alt billigt system til detektion af ammoniak,” siger Andreas Hänsel, der er postdoc fra Aarhus Universitet og en del af forskningsgruppen Photonic Integrated Circuits.
Udviklingen af sensorteknologien pågår stadig, og der skal bl.a. arbejdes med at øge følsomheden af udstyret. Samtidig slår Andreas Hänsel fast, at den nye sensor måske nok er udviklet til at detektere ammoniak, men ganske let kan konfigureres til at detektere en lang række andre gasarter, herunder eksempelvis drivhusgasser.
Den nye teknologi er udviklet som en del af projektet Ecometa, som er støttet af Innovationsfonden med 12,5 mio. kr.
Projektets forskere har i samarbejde med førende danske teknologivirksomheder i flere år arbejdet med at finde nye metoder og udvikle ny teknologi, der kan måle og reducere luftforureningen fra landbruget.
Husdyrproduktion står i dag for en væsentlig del af luftforureningen i Danmark, og det er primært gasarten ammoniak, der er et af landbrugets største miljøproblemer. Men emissioner af ammoniak måles slet ikke i dag på bedriftsniveau, da sådanne målinger er ganske dyre.
”Ecometa er et meget relevant forskningsprojekt med store perspektiver for landbruget. Hvis vi med denne teknologi løbende og omkostningseffektivt kan følge udviklingen i ammoniak-emissioner fra landbruget, giver det erhvervet helt nye muligheder, hvis man vil lave forsøg med sigte på at reducere emissionen,” siger Kent Myllerup, Chef for Svineinnovation ved SEGES og formand for styregruppen for Ecometa.
Luftforurening fra landbruget er i dag baseret på normtal, men en fremtidig mulighed for at måle emissioner kontinuerligt på bedriftsniveau kan være en gulerod i en grøn transformation af erhvervet, forklarer lektor Anders Feilberg, der leder Aarhus Universitets del af Ecometa-projektet:
”Med den nye teknologi går vi nu et skridt nærmere mod at give den enkelte landmand mulighed for at monitorere sine emissioner kontinuerligt. Med en præcis overvågning af ammoniakudledningen fra staldene, kan landmændene langt bedre effektivisere driften. Det er dermed et skridt nærmere emissionsbaseret regulering baseret på målte emissioner, og det kan reducere miljøpåvirkningen fra landbruget markant,” siger han.
Projektet løber indtil 2021 og vil bidrage til at overholde Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, specielt med hensyn til ammoniak.
De deltagende partnere i Ecometa er: AU Institut for Ingeniørvidenskab, DTU Photonics, AU Institut for Bioscience, SEGES, Agrifarm Innovation Aps, Infuser Aps, AU Interdisciplinary Nanoscience Center, Wageningen Livestock Research (NL).
Nøgleord
Kontakter
Lektor Anders Feilberg
Mail: af@eng.au.dk
Tlf.: 30896099
Jesper Bruun
Journalist
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering20.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.
Historisk milepæl: Aarhus Universitet kan nu tildele doktorgrad i veterinærvidenskab15.5.2025 11:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum