Black Friday-status fra Nets: Salget steg 20 procent
30.11.2020 12:34:18 CET | Nets Danmark A/S | Pressemeddelelse

Spådommen om, at Black Friday i år i endnu højere grad ville blive en Black Week, kom til at holde stik. Fra mandag til torsdag registrerede betalingsvirksomheden Nets markant flere onlinetransaktioner hos de 100 største webshops herhjemme. Til gengæld slap danskerne gashåndtaget en smule fredag, inden lørdag og søndag igen satte markante onlinerekorder.
– Det er tydeligt at se, at danskerne har jagtet tilbud hele ugen. Det er slut med at sidde oppe hele Black Friday-natten på nettet og shoppe løs, siger Natalia Laursen, der er marketingchef hos Nets.
Især lørdag og mandag var ekstra travle med 67 og 61 procent flere onlinetransaktioner sammenlignet med 2019 hos de 100 største webshops i Danmark.
– Når vi sammenligner hele Black Friday-ugen med sidste år, har de største webshops haft en samlet stigning i deres salg på 20%. Vi har simpelthen set stigninger hele ugen, på nær fredag, hvilket sætter barren højt for næste års Black Week. Det betyder dog ikke, at danskerne ikke shoppede om fredagen, for det gjorde de i dén grad. Fredagen var den travleste dag med over tre gange så mange online køb, end der var om mandagen.
– Jeg er sikker på, at mange danskere fik købt deres julegaver hen over weekenden, hvor de havde tid og ro til at klare det hjemme fra sofaen, pointerer Natalia Laursen.
Forventninger om rekordsalg indløst
Nets havde forud for Black Friday fået analysevirksomheden YouGov til at spørge 2000 danskere om deres forventninger til Black Friday. Her svarede 52 procent af danskerne, at de ville købe ind til den store shoppeuge – det er rekordmange.
Samtidig viser undersøgelsen, at 64 procent ville bruge de gode tilbud til at købe julegaver til familie og venner, og at vi især ville købe tøj, sko, accessories og elektronik.
Tal for udviklingen i antal transaktioner fra Black Friday-perioden 2019 til 2020 for de 100 største webshops herhjemme:
|
Dag: |
Antal transaktioner 2019 vs. 2020: |
|
Mandag |
61% |
|
Tirsdag |
49% |
|
Onsdag |
27% |
|
Torsdag |
26% |
|
Fredag |
-14% |
|
Lørdag |
67% |
|
Søndag |
53% |
Kontakter
Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte Marketing Manager i Nets, Tanja Oda Sørensen, på taoso@nets.eu
Billeder
Information om Nets Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Driftshændelse udløst af netværksproblem4.6.2026 10:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Nets offentliggør i dag konklusionen på en foreløbig analyse af den driftsforstyrrelse, der den 21. maj påvirkede kortbetalinger i Danmark. Analysen indikerer, at hændelsen blev udløst af et netværksproblem, der efterfølgende skabte en overbelastningssituation, hvilket forlængede genopretningsprocessen.
Nets afvikler igen kortbetalinger - på vej mod normalisering21.5.2026 14:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Nets er ved at komme tilbage i normal drift lidt før kl. 14, og alle kortbetalinger skulle være på vej til at fungere igen. Årsagen til forstyrrelsen er for nuværende identificeret som en intern fejl.
Driftsforstyrrelse medfører afvisning af kortbetalinger21.5.2026 09:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nets oplever i øjeblikket en driftsforstyrrelse, der begrænser muligheden for at behandle kortbetalinger og medfører, at visse kortbetalinger afvises. Hændelsen er opstået omkring kl. 09.00 og siden har Nets transaktioner ikke gået igennem på normal vis. Vi vurderer lige nu, at størsteparten af betalingerne bliver afvist.
Kun få danskere brugte kontanter sidste år – mobilbetalinger i kraftig fremmarch i butikker og online11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes betalingsvaner har ændret sig markant på få år. Kontanter bruges i dag kun af 14 procent af befolkningen, mens mobilbetalinger går endnu hurtigere frem i både de fysiske butikker og på nettet.
Svindlere narrer barmhjertige danskere på shopping-tur ved grænsen15.12.2025 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere tager turen over grænsen omkring juletid for at handle ind til juledagene og finde gaver, der kan ligge under træet. Men for nogle bliver det desværre en dyr fornøjelse, da stadig flere bliver svindlet af kriminelle, der giver sig ud for at være indsamlingsorganisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


