Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.

Nets har nu færdiggjort sin hændelsesrapport efter lørdagens driftshændelse. Den tegner et mere detaljeret billede af driftshændelsen, som blev udløst af en komponentfejl i den bagvedliggende infrastruktur hos Nets, som håndteres af en global partner. Desværre opstod fejlen et sted i systemet, som ikke muliggjorde et hurtigt skifte til den redundante kortplatform, som er den normale procedure. Det resulterede i, at en del betalingstransaktioner ikke kunne foretages i en periode på omkring tre timer lørdag aften.
"Rapporten viser, at vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift. Vi er nu i gang med at implementere tiltag der kan sikre, at en systemfejl af denne karakter, om end den er meget sjælden, ikke kan få de konsekvenser, som vi så i lørdags", siger Allan Bonke, landechef hos Nets.
I forlængelse af hændelsen ændrer Nets sine arbejdsgange med henblik på at forebygge at hændelser af denne type kan opstå. Dertil vil Nets gennemgå sit eskaleringsberedskab, særligt med fokus på kunder der udfører en kritisk rolle, for at sikre at de rette aktører både får hurtig og direkte besked samt nemmere ved at kontakte til Nets.
Behov for udvidet offline tilgængelighed
Flere forretninger benyttede lørdag aften sig af muligheden for at tage imod offline betalinger, hvilket bl.a. er en mulighed med fysiske Dankort. Men hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder. Hændelsen i lørdags viste tillige, at denne offline løsning skal udvides i forhold til at dække flere gængse betalingsmetoder.
Nationalbanken har, sammen med den øvrige sektor, udviklet en udvidet offline løsning, som gør det muligt at betale med alle korttyper under en offline situation - også kort der kræver saldokontrol, og via mobilen, hvilket bliver blevet stadig mere almindeligt. Denne løsning skal nu implementeres i supermarkeder og apoteker, som er særligt kritiske i forhold til at kunne sikre forbrugerne basale fornødenheder f.eks. under et hybridangreb. Nets ser dette som den oplagte løsning for alle brancher.
"Vi beklager de gener dette har givet vores kunder, forbrugerne samt vores partnere. Vi har normalt en oppetid tæt på 100 %. Men hvis uheldet er ude, eller internetforbindelsen kortvarigt er nede, så er den løsning vi nu implementerer bl.a. i supermarkeder ideel. Vi vil arbejde for at sikre, at denne løsning gøres tilgængelig for alle brancher, da stabile digitale betalinger er vigtige i alle købssituationer, både for forretninger og forbrugere" slutter landechefen.
I kølvandet på hændelsen lørdag er der opstået forskellige følgehændelser, der i løbet af ugen har givet problemer for visse kortholdere, der kan have oplevet fejltransaktioner eller fejlreservationer. Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.
Om Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Svindlere narrer barmhjertige danskere på shopping-tur ved grænsen15.12.2025 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere tager turen over grænsen omkring juletid for at handle ind til juledagene og finde gaver, der kan ligge under træet. Men for nogle bliver det desværre en dyr fornøjelse, da stadig flere bliver svindlet af kriminelle, der giver sig ud for at være indsamlingsorganisationer.
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum