DI Thy Mors

Virksomhederne stortrives i Thy og på Mors

Del
Thy og Mors prioriterer erhvervslivet højt, hvilket de lokale virksomheder kvitterer for i DI’s årlige Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse. De to kommuner ligger i år side om side som 16. og 17. bedste erhvervskommune i Danmark.

11 år i træk har DI taget temperaturen på den service og de forhold, som kommunerne tilbyder lokale virksomheder. Sidste år tog Thisted et stort spring i undersøgelsen til en samlet sjetteplads. I de 9 foregående år har placeringerne svinget mellem nr. 50 og 92. Årets resultat kunne derfor tyde på, at kommunen er ved at bide sig fast i toppen.

- I Thy og på Mors er vi vidne til en fantastisk udvikling. Fra at være udkantsområde med nedlukninger af virksomheder og andre store udfordringer, er vi blevet et vækstområde med så klare resultater, at det giver genlyd i hele landet. Det afspejler sig også i årets undersøgelse, hvor begge kommuner klarer sig godt. Det er en udvikling, vi alle sammen har været en del af, og som vi kan være stolte af, siger Tage Odgaard Nielsen, formand for DI Thy/Mors.

På Mors har der været en årrække med gode placeringer, men årets 17. plads er den bedste hidtil. Årsagen til positive udvikling i begge kommuner bunder ifølge DI-formanden i én grundlæggende ting.

 - Dialog er vigtigt. Dialog, dialog, dialog. At vi kan tale om tingene, og at vi vil hinanden det bedste. Kommunerne har flyttet sig fra at være en myndighed, der sørger for, at reglerne overholdes. Til at blive en partner og en god ven for virksomhederne. De ser løsninger frem for problemer. De lytter til os, når der er noget, vi gerne vil have rettet op på. Det kan være sagsbehandling, byggesager, udbudspolitik, samarbejdet med jobcenteret, ja hvad som helst. Men hvis vi ikke taler sammen, finder vi ikke ud af, hvor vi kan blive bedre, siger Tage Odgaard Nielsen.   

Mere end 150 medarbejdere fra Thisted Kommunes forvaltninger har været på kursus i at være servicemindede. Og i begge kommuner er der fokus på at være nærværende. Alt fra besøg hos de enkelte virksomheder til møder og arrangementer, hvor virksomheder møder og taler med både politikere og ansatte fra kommunen.

I DI-undersøgelsen kvitterer de lokale virksomheder også for, at samarbejdet med jobcenteret på Mors er i top, og at Morsø Kommune er dygtige til kommunale udbud. I Thy kvitteres der for den meget effektive sagsbehandling af bl.a. miljø- og byggesager, mens der i begge kommuner er stor tilfredshed med erhvervsgrunde, lokalplaner og ikke mindst mobil- og bredbåndsdækning.

 - Kommunerne fortjener stor ros. De klarer sig godt på en række områder. Men vi har også udfordringer, vi skal arbejde videre med. Det gælder blandt andet bosætning og adgang til medarbejdere på lidt længere sigt. Og så skal vi blive endnu bedre til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne, så vi kan stå endnu stærkere sammen i fremtiden, slutter Tage Odgaard Nielsen.

 

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020

DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.

7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, bygger, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 % af den private beskæftigelse.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.

93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar. 

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger – kontakt Henrik Marcher Larsen, mail: heml@di.dk, tlf.: 4015 8858 eller presserådgiver Ditte Rieland, mail: dirh@di.dk, tlf.: 2246 7822.

Billeder

Information om DI Thy Mors

DI Thy Mors
DI Thy Mors



For yderligere information om DI Thy/Mors:

Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye