DI-måling: Rebild Kommune har det bedste erhvervsklima i Nordjylland

- Rebild Kommune er et smørhul for virksomheder. Attraktive erhvervsgrunde langs motorvejen og kort afstand til Aalborg. Kommunen er særdeles proaktiv i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder, og den lykkes med at få byudvikling og erhvervsudvikling til at gå hånd i hånd. Der er dog stadig nogle områder, hvor kommunen kan gøre det endnu bedre, og det glæder vi os til at samarbejde om, siger Peter Rindebæk, viceadm. direktør i Bladt Industries A/S og formand for DI Aalborg.
Aalborg går tilbage fra en 45. plads i 2019 til 64. plads i år. Det er fortsat den bedst placeret storbykommune, dog skarpt forfulgt af Aarhus og Odense, som ligger henholdsvis på 68. og 72. pladserne. København ligger længere tilbage som nummer 84.
- Der er gang i mange gode ting i Aalborg, og der er vitterligt et stort fokus på erhvervslivet i både forvaltningerne og i den politiske top. Store ambitioner for jobskabelse, tiltrækning af investering og for den grønne omstilling. Men undersøgelsen indikerer, at man måske ikke har godt nok fat i den brede skare af virksomheder, og at mange små og mellemstore virksomheder muligvis føler sig lidt oversete i det store ambitiøse billede. Det skal vi have kigget på, siger Peter Rindebæk.
Jammerbugt Kommune går også frem og ligger nummer 21 i årets undersøgelse. Fremgangen skyldes blandt andet, at kommunen er god til at tiltrække og fastholde arbejdskraft og prioritere den gode dialog med de lokale virksomheder.
- Jammerbugt Kommune har i en årrække arbejdet målrettet med skabe god dialog med virksomhederne. Det er afgørende, at man som virksomhed føler nærvær fra kommunen. At afstanden er kort til politikerne, og at jobcenteret og forvaltningerne er proaktive og servicemindede. Det kommer man utrolig langt med, uanset hvad der så ellers kan være af udfordringer i kommunen, siger Peter Rindebæk.
Midt i feltet af erhvervsvenlige kommuner ligger Vesthimmerlands Kommune som nummer 40 og Mariagerfjord Kommune som nummer 45. Vesthimmerlands Kommune går 11 placeringer tilbage ift. sidste år, og det skyldes blandt andet mindre tilfredshed med kommunens evne til at tiltrække nye borgere og virksomheder.
- Vi ser altid nogle skvulp frem og tilbage i undersøgelsen, og man skal ikke lade sig slå ud, fordi man går tilbage et år, hvor man ellers har arbejdet hårdt for de lokale virksomheder og arbejdspladser. Ikke mindst i forhold til de lokale følger af coronapandemien, hvor alle kommuner har gjort en kanon indsats. De nordjyske kommuner gør det generelt fremragende, og med undersøgelsen her kan vi forhåbentlig pege på nogle områder, hvor det kan gøres endnu bedre. På den måde kan vi hjælpes ad med at få Nordjylland til at blive et bedre sted at drive virksomhed, slutter Peter Rindebæk.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, bygger, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 % af den private beskæftigelse.
Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger – kontakt Henrik Marcher Larsen, mail: heml@di.dk, tlf.: 4015 8858 eller presserådgiver Ditte Rieland, mail: dirh@di.dk, tlf.: 2246 7822.
Billeder
Information om DI Aalborg
For yderligere information om DI Aalborg:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Dansk Industri styrker indsatsen i Nordjylland16.4.2025 09:11:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren DI’er, der skal koordinere og styrke de fælles indsatser på tværs af landsdelen
Der er blevet længere mellem busserne i Nordjylland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de nordjyske landeveje, faldet med cirka 66.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Frederikshavn, Morsø og Hjørring, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. De nordjyske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Aalborg.
Nordjyske robotter hjælper sundhedssektoren12.11.2024 14:44:19 CET | Pressemeddelelse
I Aalborg har Life Science Robotics gjort det til sin mission at bringe avanceret teknologi ind i sundhedssektoren. Virksomheden modtog i dag DI Aalborg Initiativpris for sin indsats, der skåner personale og hjælper patienter i både Danmark og udlandet.
Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere nordjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Nordjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Aalborg.
Vesthimmerlands Kommune udmærker sig på ungeområdet4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune havner på en plads som nr. 44 i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang på tre placeringer, som gør, at kommunen akkurat ender i den gode ende af skalaen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum